En tur med kontraster

Jeg skylder lige at fortælle en sidste ting om min tur til Puerto Rico – Vieques. Nemlig hvordan man kommer derhen. Norwegian har startet 8 nye ruter ud af København til USA og San Juan i Puerto Rico ( ja det er en amerikansk ø) er én af dem. Da vi var mange forskellige nationaliteter afsted fløj vi ud fra London MEN det er der ingen grund til. For der flyves ud fra København en gang om ugen. Turen tager ca. 8 timer.

Vi fløj i det nye Dreamliner og var så heldige at de havde booket os ind på Premium. Det gør altså lige flyveturen noget mere behagelig at man kan få noget at drikke hele tiden ( vand selvfølgelig ) og at man kan strække benene. Underholdningssystemet er også fint. Der er mange film at vælge imellem. Jeg sov slet ikke på vejen derned da det var en dagsflyver, men faktisk næsten hele vejen hjem fordi vi fløj om natten. Og jeg synes ellers at det er umuligt at sove på fly, men det er nok fordi jeg normalt flyver economy. Det var så skønt.

Her er vi på vej, og nej ham bagved til venstre er ikke en del af vores selskab.

Godt tilfreds på hjemturen.

Når man så skal fra San Juan og ud til øen, bliver det straks en anden historie. Flyene der flyver den rute er meget små, og med plads til ca. 8 personer alt efter vægt. Så vi måtte sende al bagage i forvejen, og så selv tage flyet efterfølgende. Måske så nogen af jer min Instagram story. Det var mørkt og der var meget turbulens og flyet gav de vildeste rystelser. Man kan virkelig tale om at blive rystet sammen efter den oplevelse – bogstaveligt talt Jeg er altså mere til de store fly.

På turen hjem et lidt bedre overblik. Og trods turbulens pga. at man flyver så lavt hele vejen er det klart turen værd og det tager kun ca. 25 min.

Turen er én af Norwegians nye ruter til USA. Jeg skal i morgen prøve en af de andre ruter. Jeg skal nemlig til Las Vegas!


D
ette indlæg indeholder reklame for Norwegian

 

 

 

 

Related Posts
Imeeden Tan Optimizer 1

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *