Vieques Humane Society – jeg tabte lige mit hjerte igen…

Som I nok kan fornemme skete der en masse med mig på turen til Puerto Rico, men ind imellem alle de fantastiske strande og fede oplevelser, satte jeg en eftermiddag min selvudvikling på pause, og tog op og besøgte The Humane Society. For mange hunde er et kæmpe problem I hele Puerto Rico og bestemt også på Vieques.  The humane Society redder sato´s ( deres navn for disse hunde). De vaccinerer dem, giver dem dyrlægebehandling, bader dem, fodrer dem, socialiserer dem og vigtigst af alt, viser dem kærlighed og medfølelse.
På øen er der mange hunde. Der er hunde der bliver holdt som kæledyr, vilde hude og så er der hunde der bliver efterladt eller afleveret på The Humane Society, eller simpelthen bare dumpet på en strand eller i en skov.  Det er ikke et samfund der på den måde forebygger ved f.eks at kastrere  hundene. Det er mere sådan på bagkant. “Gud Hvad gør vi nu med alle de hunde”. Det er trods alt en meget lille ø med kun 8000 mennesker. Så der bliver hurtigt mange.
Jeg synes det ville være interessant at se vilkårerne  sådan et sted. Jeg var så “heldig” at Hotel Manageren på El Blok skulle have sin hund op til den dyrlæge der besøger stedet en gang om ugen. Så jeg hoppede med og fik lov til at kigge mig lidt omkring.
Der var 70 hunde ( der er plads til 60), men 25 hunde var lige blevet sendt til Tyskland til adoption. En generøs sjæl havde sat det i værk.

Jeg fik desværre lov til at opleve hvordan en overlevering af en hund foregår. Denne lille sorte vovse var blevet smidt over rækværket hos et par der i forvejen tager sig af mange hjemløse hunde. Ejeren af den sorte hund vidste nok at de havde bløde hjerter så tog chancen.. Desværre havde de ikke mulighed for at beholde hende og måtte derfor aflevere hende. Hun sad bare der under bænken og savlede. Hun var køresyg og virkelig bange. Min hjerte gik helt i stykker, og tanken om hvordan hun skal klare sig sidder stadigvæk i mig. Shelteret er et larmende sted og de er nogle banditter de hunde.

Alle de hunde jeg mødte var meget venlige og mega kontaktsøgende og jeg havde svært ved at både stille spørgsmål, lege med hundene og holde tårerne tilbage. 

Tjek lige hvordan hundene der bagved glor 🙂 Hvad laver hende der …


O
g de ligner alle sammen hinanden. En ubestemmlig blanding men med fællesbetegnelse “gadedrenge” også pigerne. Se lige de fjæs her. ” Jeg er fræk, men tager du mig med kan jeg altså godt være en sød hund”.

Jeg gav selvfølgelig en donation da jeg var der og nu hvor jeg er kommet hjem sidder jeg og tænker over hvad jeg kan gøre. Og jeg lurede lige på deres website hvor der er en lang liste over ting de mangler. Jeg har ingen skrupler ved at sende ting eller penge derned – Tværtimod. De er nemlig ikke statsstøttede som f.eks Dyreværnet og Dyrenes Beskyttelse er herhjemme.
Vieques er et fantastisk sted og meget idyllisk med fritløbende heste og øde strande. Men i hvert paradis er der en bagside, og dette her er er stort problem.
Vil du læse mere om stedet kan du gøre det her.

Er du ligesom mig interesseret i at vide mere om forholdene er der lavet en super god dokumentar om forholdene og menneskerne der kæmper for dem. Det er på alle måder en interessant film også i forhold til kulturforskelle og den slags.

Jeg ved ikke om jeg tror på det der med at være hunde eller kattemenneske. Der er mange af mine venner der påstår de er det ene eller det andet. men der var i hvert fald en kat oppe på internatet der var insisterende på at charme sig ind på mig. Hold nu op hvor var den sød.

Beklager kvaliteten på nederste billede. Men jeg vil lige vise at jeg blev Photobombed da jeg ville lave en selfie. Nogen ville bare med på det billede :-). Internat kattene går frit rundt og har sådan lidt deres eget hieraki. Det virker som om det fungerer ok.

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *