Morocco – Away from home

Efter blot få dage hjemme fra Dubai gik turen til Marokko , da vi ankom til det sted vi skulle bo var kontrasterne tydeligere end nogensinde før. Sidste lørdag stod jeg i Dubai og kiggede op på Burj Kalifa og ventede på et Water Fountain show ved Dubai Mall , denne lørdag ventede jeg på et æsel der skulle bære min taske op ad bjerget fordi bussen ikke kører hele vejen op.

Jeg ved ikke om det var kontrasterne der fik mig til at føle mig så langt væk hjemmefra , men jeg kiggede virkelig rundt og tænkte ” Der bor simpelthen folk her”. Udefra ligner det ingenting men når man kommer ind er der virkelig hyggeligt og meget Marokkansk.

Vi boede på Touda Ecolodge og billederne på deres meget gamle hjemmeside yder på ingen måde stedet retfærdighed. Værelserne er hyggelige med Marokkanske tæpper og er er fine toiletforhold -Meget fine. Det er værd at nævne da resten ad landsbyen er af en noget anden karakter.

ourhouse

livingroom
Turene bliver guidede af Said som ejer stedet, og maden bliver lavet af hans søster Fatima.De dækker op med kniv og gaffel , da vi alle sammen kæmper lidt med at bare tage fra fadene med fingrene ( eller højre hånd). Heldigvis kan jeg godt li Marokkansk mad. De spiser mest lam og kylling . Herude på landet bliver man virkeligt konfronteret med sin mad. Lad mig sige det sådan. Det hele er meget naturligt og det er rart, men da Said en eftermiddag fandt cola frem, var jeg lige ved at tude, af glæde.
Der er lidt koldt i bjergene. Det er ikke det Marokko jeg kender fra brochurene hos diverse rejseselskaber. Dagtemperaturene når op på omkring 13-14 grader, men når du kommer lidt nedad bliver der en del varmere. Så jeg kæmper lidt med påklædningen. Jeg har på ingen måde lyst til at tage noget af, og have bare ben eks. Når man bor sådan her må man respektere de lokale skikke, og tror bestemt ikke der er noget der hedder shorts til pigerne, på trods af at berberkulturen er langt mindre streng end den arabiske.

thevalley

Da vi kørte ind i landsbyen hvor vi skulle bo, så vi en masse kvinder der slæbte store bundter af træ ind mod byen, altså virkelig slæbte. Da vi kom længere ind var der en del børn der legede – mest drengene og inde i byen stod og sad alle mændene sammen i klynger og snakkede. De ventede jo på konerne der har slæbt planter hele dagen, og som nu skal hjem og lave mad.
Jeg kan uden at lyve sige, at jeg aldrig har følt mig så langt hjemmefra.

 

 

 

 

Related Posts

Discussion about this post

  1. Camilla siger:

    Hvor lyder det bare til at have været en spændende og kontrastfyldt tur. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til selv at skulle afsted i næste uge (:
    Camilla | http://cammi.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *