Klager du når du rejser? - Travel Junkie

Klager du når du rejser?

Min familie og venner har brugt mange minutter på at grine af mig når jeg på en ferie har klaget over et eller andet. Og det skal da ikke være nogen hemmlighed at jeg sætter pris på en upgrade til hver en tid MEN jeg klager altså ikke uden grund. Sidst jeg klagede var på et hotel i Bangkok hvor der virkelig lugtede mærkeligt… eller stank vel og mærke. De prøvede at løse situationen med en airspray … og der var det jeg sagde. TRY AGAIN – and this time with a new room ;-).  Anyway jeg så denne liste over klager i Søndagsavisen den anden dag. Klagerne er givet af gæster til rejseselskabet Thomas Cook. Og jeg er glad for at jeg ikke sidder i kundeservice lige der.  Det ville have været svært at holde masken.
Klage nr. 6 er klart den sjoveste og klage nr. 4 er bare virkelig dum … men sjov. Ok det er de allesammen.

1. Det er dovent, at de lokale butiksejere lukker om eftermiddagen i Puerto Vallarta. Jeg havde ofte brug for at købe ting, mens der var “siesta” – det skulle forbydes.

2. På min ferie i Goa i Indien syntes jeg, det var ulækkert, at næsten alle restauranter serverede karry. Jeg kan ikke lide stærk mad.

3. Vi bookede en udflugt til et vandland, men ingen fortalte os, at vi selv skulle medbringe svømmetøj og håndklæder. Vi antog, at det ville være med i prisen.

4. Stranden var for sandet. Vi blev nødt til at gøre alt rent for sand, når vi vendte tilbage til vores værelse.

5. Vi syntes ikke, at sandet lignede det i brochuren. Jeres brochure viser, at sandet er hvidt, men det var mere gult.

6. De skulle ikke tillade topløs solbadning. Det var mere distraherende for min mand, der bare ville slappe af.

7. Ingen fortalte os, at der ville være fisk i vandet. Børnene blev bange.

8. Selvom jeres brochure sagde, at køkkenet var fuldt udstyret, så var der ikke nogen æggedeler i skufferne.
9. Vi tog på ferie i Spanien og havde et problem med taxachaufførerne, da de alle var spanske.
10. Vejene var ujævne og bumpede, hvilket gjorde, at vi ikke kunne læse vores lokale guidebog på busturen
til hotellet. På grund af det var vi uvidende om mange ting, der kunne have gjort vores ferie sjovere.
11. Det tog os ni timer at flyve hjem fra Jamaica til England. Det tog kun amerikanerne tre timer at flyve hjem. Det virker uretfærdigt.
12. Jeg sammenlignede vores etværelses suite med vores vens treværelses suite, og vores var betydeligt mindre.
13. Brochuren sagde “Ingen frisører på hotellet”. Vi er frisørelever, og vi tror at de (personalet, red.) vidste det, og lod os vente længere på service.

14. Der var for mange spaniere der. Receptionisten snakkede spansk, maden var spansk. Ingen fortalte os, at der ville være så mange udlændinge.

15. Vi måtte stå i kø udenfor for at komme med båden, og der var ingen aircondition.

16. Det er jeres ansvar som touroperatører at advare om larmende eller forstyrrende gæster før afrejse.

17. Jeg blev stukket af en myg. Brochuren nævnte ikke noget om myg.

18. Min forlovede og jeg bad om separate enkeltmandssenge, men i stedet blev vi placeret i et værelse med en dobbeltseng. Nu holder vi jer ansvarlige og vil have erstatning for, at jeg blev gravid. Det var aldrig sket, hvis vi havde fået det værelse, vi havde booket.

Kilde: Søndagsavisen

Hvad kan få dig til at klage når du er afsted?

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *