My Journey – Rejseplanen

Ok lad mig lige starte med at skrive, at jeg har verdens bedste læsere. Jeg er virkelig lettet over at i tog så godt i mod lige præcis dét indlæg. Så tør jeg godt!

Da jeg satte det sidste punktum i det sidste indlæg. Kiggede jeg i min kalender for at se hvornår det kunne passe sådan at gå på sådan en rejse. De næste lørdage skal jeg til fødselsdag, og om en uges tid skal jeg til Vegas osv. Jeg var allerede i gang med undskyldningerne. Så jeg bestemte mig for at slå den streg i sandet lige der og sige  OK – Fra nu af… Og det betyder at det bliver stille og rolige fester for mig, og at jeg i Vegas undersøger de sunde muligheder på sådan en tur. Det burde kunne lade sig gøre.

Jeg har besluttet at lave et menupunkt på bloggen, som hedder My Journey. Alt hvad jeg tænker omkring mig selv og den process jeg går igennem bliver postet her. Og så vil jeg lavet 2 ugentlige posts om det. Et der handler om det fysiske. Altså kost og træning og behandlinger.  Og et andet om alt det der foregår indeni. I må endelig give feedback hvis det bliver for meget.
Det med kosten virker “nemt” lige nu, men jeg kan mærke at psyken bliver hårdt arbejde. Jeg har gang i så mange projekter som kræver at jeg har energi, er glad og motiveret, og jeg kæmper allerede med de dårlige vaner. Jeg ved godt det er ulækkert, men jeg savner altså min morgen Cola Zero. Sådan lige til at komme i gang på.

Jeg har altid grinet lidt af udtrykket ” skinny feels better than food tastes”, og jeg vil gerne omformulere det til “Wellbeing feels better than food tastes”. Det håber jeg kommer til at passe.  Det er vigtigt for mig at understrege, at kunne jeg slippe af med de dumme følelser, gjorde et par kg ekstra af mig ikke noget. Min kæreste er for øvrigt enig. Da jeg talte med ham om det hele, sagde han, at han ikke føler anderledes for mig pga. at jeg ikke ser ud som for 6 år siden. Det er mere mine humørsvingninger og det manglende selvværd, der nogen gange kommer frem som surhed, der er problemet.

Og måske ALLER VIGTIGST  – Jeg havde snakken med min datter på 15 i går. Hun er jo gammel nok til at læse og forstå sådan et indlæg, og hun læser min blog ;-).  Jeg kan godt huske, hvordan det var at være 15 år, og hvordan man spejler sig i andre og bliver hurtigt påvirket. Det var godt at få understreget, at jeg gerne vil have en sund krop og et sundt sind fremfor at understrege, at jeg vil tabe mig lige præcis et antal kg ogg cm. Selvom jeg indrømmer, at der er noget af mit tøj, jeg glæder mig til at kunne passe igen. Der er jo mange andre ting end vægten, der følger med når man er usund. Jeg har kronisk mavepine. tørre sprækkede hæle ( vi taler ikke bare alm. hård vinterhæl), jeg har en kamp hver morgen med at få min bh spændt så godt fast at brysterne ikke ryger nogen steder – jeg er ikke glad for min E- skål!Lige før jul fik jeg influenza, nytårsaften og dag, Roskildesyge og sluttede så lige af med en blærebetændelse. Jeg tænker at mit immunforsvar også gost kunne bruge et boost.
Psykisk er det nedtrykthed, manglende selvværd, søvnbesvær og koncentrationsbesvær, der fylder lige nu. Så ja det er lidt at tage fat på.
Billedet i indlægger  er taget på Vieques her på den sidste tur, og det er ligesom blevet et image ( selvskabt desværre)  det der med at se mig med et glas vin i hånden. Dét vil jeg gerne væk fra!

Jeg er jo desværre den utålmodige type, og når jeg sætter mig noget for skal der helst ske noget asap. Men realistisk set bliver dette nok en længere process når det hele sådan skal følges ad. Men jeg tænker at sætte mig nogle delmål. 1. marts skal jeg have tabt mig, og jeg skal være i gang med at bearbejde min skyldfølelse på en eller anden måde.

De sådan lidt spontane billeder af hvad der sker poster jeg på Instagram story, så I kan følge med der også hvis I vil. @traveljunkiedk

 

 

Related Posts

Discussion about this post

  1. Pernille siger:

    Held , lykke og masser af kærlighed på rejsen❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *