SUP in Slovenia - Travel Junkie

SUP in Slovenia

Jeg blev udsat for en del uvante ting i Slovenien og én af de ting der overraskede positivt var Stand Up Paddling. Egentligt skulle vi have været ude at River rafte på Soca River, men grundet regn og for høj vandstand blev det aflyst. I stedet kørte vi mod kysten for at prøve SUP.
Jeg elskede selve tanken om det med det samme og havde sådan lidt et billede i mit hoved af hvordan det ville se ud.

sub

Da vi kom ned til stranden og jeg så havet, boardet og ruten, mistede jeg illusionen om den slags billeder. Jeg ku godt se at virkeligheden ville blive en lidt anden. Jeg tænkte lynhurtigt følgende:
– Jeg ka ikke undgå at ryge i vandet og ligge og rode rundt på det board – Det bliver nok pænest i shorts.
– HVOR ER MIN REDNINGSVEST.
– 5km det lyder langt er det i luftlinje eller langs kysten.
Jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye ting, men jeg synes det var lidt crazy at vi skulle padle 5 km til næste by, uden øvelse eller redningsvest, og jeg var lidt utryg ved situationen.

sup

Det første stykke af ruten stod jeg stiv som et bræt, men da jeg havde mistet balancen og var røget i vandet et par gange, fandt jeg ud af at det ikke var såååå farligt, og måske synes du at jeg skaber mig lidt, men jeg er ikke så god en svømmer.
Anyway på trods af at jeg var bagtrop gik det rimelig fint og jeg fik på et tidspunkt overskud til at kigge lidt omkring og nyde udsigten. Jeg kommer så på et tidspunkt til at kigge ind på stranden,  og der er et ældre par, der tydeligvis tror de er alene, i fuld gang… nøgne und alles. Her er det så, at jeg ikke har nogen hæmninger overhovedet, for jeg synes da også de andre skal have glæde af dette syn. Så jeg prøver ligesom at signalere ved at dreje mig lidt ( jeg vil jo ikke råbe) og vifte med åren. Og det resulterede så i min 3 tur i vandet.

Jeg ved ikke om det bare er mig, der ikke ved så forfærdelig meget om hvordan man sådan gør på en båd, men jeg lagde altså  mærke til, at de fleste af menneskerne på de både vi padlede forbi var nøgne. Mega frie de slovenere må man vist sige.
Vi mødte også også en anden båd hvor besætningen heldigvis ikke var nøgne. De var så til gengæld mega fulde, og ville gerne i kontakt med 4 skandinaviske piger. De havde totalt optur over at blive antastet af “os”. Vores ene guide sejlede op til dem, og spurgte om de havde noget at drikke, og de sendte bådens eneste kvindelige besætningsmedlem ned i kahytten/kabyssen ( hvad hedder det) for at hente drinks.
Jeg håbede selvfølgelig på rosé, for det ville klart have gjort turen nemmere. Det blev så til en Mojito lignende drink, og så var den til gengæld også varm. Jeg var den sidste der fik tilbudt, så jeg nåede heldivis at afværge katastrofen med et “No Thank You I don´t drink”. Hvilket jo i sig selv er lidt sjovt, men det sjoveste er billedet herunder. Hvor det simpelthen er fanget, at jeg laver en afværgende bevægelse.
NYD DET – det er et særsyn, at den på den måde bliver takket nej til drinks ;-). Jeg er glad for at jeg afslog, de andre kæmpede med deres resten af vejen. Stillede den frem på boardet i håb om at vælte… eller også var det bare blær?

nothankyou

Jeg skal helst sikkert prøve sup igen. Jeg har undersøgt det lidt, og man skal vist igennen noget teori og prøve at stå på boardet i en svømmehal eller lignende, og det bliver nok kedeligt. Jeg er jo nærmest allerede “let øvet”.

Turen til Slovenien var arrngeret af Slovenian Tourist Board og NordicTB.

følg #golsovenia and #ifeelsLOVEnia på sociale medier for flere posts

Related Posts

Discussion about this post

  1. Towe siger:

    Älskar sista bilden och så kul vi hade 🙂
    http://comeflywithme.se

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *