Vietnam prepping - Travel Junkie

Vietnam prepping

Jeg skal besøge Vietnam for første gang i start september. Jeg er inviteret af Visit Vietnam og skal de første dage deltage i en kæmpe rejse messe i Ho Chi Minh City ( tidligere Saigon) . Jeg glæder mig virkelig til at møde andre fra branchen samt at lære mere om specielt det asiatiske rejsemarkede. Jeg tænker at skrue charmen på og finde en masse nye asiatiske samarbejdspartnere til bloggen i 2017.
Efterfølgende er der så mulighed for at se lidt af landet, og der er lidt forskellige presseture man kan vælge imellem. Det er svært når man ved så lidt om Vietnam som jeg gør, og samtidig har meget kort tid, men jeg   endte op med at vælhe en tur til Phan Tiet Mui og Nui Ne beach. Dels fordi den tur giver lidt mere fritid til at udforske på egen hånd, og at jeg synes det ku være interessant at se om man kan holde badeferie i Vietnam, eller det mere er et land hvor naturen og historien skal udforskes. Den sidste del ved jeg at der er andre der har helt styr på.  Min onkel er f.eks gift med en vietnameser hvis familie stadig bor i Vietnam og han fortæller en masse godt. Når jeg kommer nærmere skal jeg lige have en detaljeret guide fra en insider.
Når det officielle program er ovre tænker jeg at lige blive et par dage for at bare “være” der og måske komme lidt i snak med de lokale. På presseturene  kan der nemlig godt være et tight program.

Så sidder du og er Vietnam ekspert og synes der er noget jeg ikke kan leve uden at se, så skriv endelig. Jeg er åben overfor forslag. En af de ting jeg har valgt fra er Cu Chi tunnelerne. Der er intet i denne verden der kan få mig til at gå ned under jorden og blive der i længere tid hvis jeg kan undgå det. Jeg vil ikke sige, at jeg lider af klaustrofobi – fordi jeg kan godt hvis jeg skal. Jeg vil bare helst ikke. Men er der noget i selve Ho Chi Minh City jeg bare MÅ opleve …let me know, men husk på denne del af rejsen er jeg solo. Så vi skal ikke ned i de små gader ;.)

Jeg skal besøge  the sand dunes og se solopgangen. Hvilket jeg på alle måder tror bliver fantastisk #instamoment 🙂

mui-ne-sand-dune

Jeg skal også besøge fairy Springs

eyecatching-salactitate-of-fairy-spring-mui-ne-724

Jeg har af mange årsager holdt mig til at KUN  fotografere med min mobiltelefon på sådan nogle ture. Jeg synes det var mest praktisk ikke at skulle løbe rundt med en masse kameraer og skifte hele tiden. I ville falde bagover hvis I så noget af de andre rejsebloggeres udstyr. Det skal så også lige siges at nogle af dem faktisk sælger deres billeder efterfølgende ( hvilket faktisk ikke er en dårlig ide). Og jeg er sluppet hæderligt fra det MEN nogle af de billeder jeg tager har jeg haft lyst til at få printet og hænge i rammer men de er simpelthen ikke store nok i opløsningen til at f.eks lave 70X100. Så jeg tænker at Vietnam fortjener et “rigtigt” kamera.

 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *