2017 plans

Sidste år havde jeg ved årets start et hav af planer. Især en lang rejseplan, og den blev ændret en hel masse gange for man ved aldrig helt hvad der sker, og det gode ved at være freelance på denne måde er jo at jeg heldigvis kan tage afsted med kort varsel.
Det eneste jeg ved med sikkerhed at jeg skal til Puerto Rico i januar og Las Vegas i februar. Begge steder er helt  nye destinationer for mig, så jeg er SÅ spændt. Meget meget mere om de 2 destinationer i meget nær fremtid.
Jeg ved også at vi SKAL på sommerferie i år hele familien, og måske endda med svigerfamile osv. Jeg går også og drømmer helt vildt om Mexico, så det skal der også arbejdes på. Udover det så vil jeg kaste mig ud på endnu flere rejser til fremmede destinationer, som også kan udfordre  mig lidt. På samme måde som Slovenien og Vietnam gjorde.

I 2017 vil jeg også:
-Prøve at lade være med at panik slanke mig ( og jeg har lyst lige nu med de 2 kommende ture), men prøve generelt at leve sundt og få trænet det jeg skal.
– Lade være med at slå et større brød op end jeg kan bage. Har lidt en tendens til at starte lidt for mange projekter op og så kun være halv god til det hele. Nej – 2017 står i Travel Junkie´s tegn.
– Skære lidt ned på mit Netflix forbrug ( I mangel af bedre ser jeg lige nu Grey´s Hvide Verden forfra).
– I det hele taget være lidt sødere mod mig selv og min krop. Ikke bitche over den hver dag. Den er jo sund og rask at den så ikke ligner Elle Mac Phersons … bare ærgeligt
– Være glad for det jeg har, både mennesker omkring  og materielle ting. Jeg har brugt meget af 2016 på at bekymre mig over at jeg ikke lige havde den nye ProenzaSchouler taske ( altså det bekymrer mig stadig lidt ) eller de sidste nye stiletter fra Louboutin. For jeg har det jo meget godt ik 😉

Måske prøve at leve lidt mere efter Papmaché reglen  ( Det er Hella Joof´s regel og den er god)

Papmaché-reglen – opkaldt efter en situation juleaften – er en regel for de gaver, man troede, at man ikke ville have, men så viser sig at være de bedste gaver. 

– Man er til julefest hos nogle venner, som har forbarmet sig over én – deres skilsmisseramte veninde. Man er helt alene, og alle andre er par med børn. Der ligger gaver under juletræet, men så får man øje på en stor pakke, der ligger lidt afsides – tydeligvis pakket ind af et barn og man tænker bare, “åh bare den ikke er til mig”. Men det er den selvfølgelig. Og man pakker den ud, men man ved ikke, hvad der er op og ned på gaven, men man får så af vide, at det er en sparegris. En kæmpe papmaché-sparegris, der har ramt den der brunlige marmeladefarve, som hjemmelavede ting fra børnehaven får, når de ikke har været overvåget af en voksen. Men så kigger man ned, hvor der står et barn med helt uldent hår og tårer i øjnene og kigger op på én – kun med det ene øje, for der er et plaster for det andet. Det er selvfølgelig ens venindes barn, der har forbarmet sig over mors veninde i børnehaven. Og så går det op for én, at det er ren kærlighed forklædt som papmache. Så dejlig en gave, at man må bare smide sin sofa ud, så man kan få plads til papmaché-sparegrisen i stuen. 

Hvad vil du gerne nå i 2017?

 

 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *