YSB- The perfect get away part 2 - Travel Junkie

YSB- The perfect get away part 2

For lidt over 2 uger siden var Jan og jeg på Ystad. Jeg har været der en enkelt gang før men aldrig om sommeren. Trods det lidt blandede vejr var det dog en hel anden oplevelse at være der om sommeren. YSB eller Ystad Saltsjöbad er nemlig et rigtigt badehotel. Nærmest som vi kender det fra TV serie . Badehotellet. Jeg havde glædet mig som et lille barn, da jeg trængte til et par dage off the grid som man siger. Så jeg starter med at lokke Jan med op i loungen med et glas champagn. Hvor vi bare lå og summede og halvsov. Jeg havde håbet vi kunne ligge ved poolen med det var altså for koldt.

13632869_10153798699152947_1366468817_o

Maden på YSB er virkelig god… åbenbart så god at jeg glemte at tage et billede af min forret og  hovedret wtf? Vi havde først bord kl 20.30 og der var derfor allerede godt gang i den da vi skulle spise. Der var band udenfor og mange mange mennesker i baren. Faktisk havde jeg håbet på en stille og rolig aften, men da vi først begyndte at kigge på de mange dansende svenskere var det ret underholdende. Så underholdende at Jan glemte at der var fodbold… han nåede 10 min af sidste halvleg. Der var den romantik altså lige ved at gå i vasken.
dessert

Stilen på værelserne – ja hele hotellet er lys og hyggelig og jeg elsker de sort/hvid fotografier der hænger over hele hotellet. De er virkelig med til at sætte stemningen.

 

13840620_10153798699692947_1517749492_o

Næste morgen spiste vi morgenmad og skulle derefter i spaen. Vi havde booket tid til en Creek Experience som er en spa med små behandlingsrum eller “poster” som sauna/dampbad  hvor man så går igennem det hele. Vi starter med at komme ind og skal lige ha en ansigtsmaske i fjæset som det første og tænker.. Åh nej nu står Jan af. Men han fortjener ros han gennemgik hele “turen” med et smil på læben og synes det havde været vildt godt.. og han er ikke spa typen. Så det kan anbefales til mænd 😉 Det er opbygget sådan at der er lidt fra forskellige spa kulturer f.eks er der et hamman – altså tyrkisk bad som kræver sådan en lidt sjov teknik for at få sæben ud. Det havde vi meget sjov ud af men lige den del af det var mere sjov end behagelig. Jeg er ret sikker på at vi gjorde det helt forkert. Det er umuligt at tage billeder derinde men man kan fornemme stemningen her. Meget bedre kys end inde i den almindelige spa – siger det bare piger 😉
Læs mere om Creek Experience her

1-1

Bagefter var det tid til en gåtur i området og et kig på det fine badehotel udefra. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer her.

13835789_10153798698137947_882964915_o

flygfoto_stor

Det tog os 50 minutter at køre fra København til Ystad. Faktisk kortere tid end det tager os at komme til sommerhus. Vi følte at vi var langt væk hjemmefra da hele området er meget svensk og charmerende.

Du kan læse meget mere om YSB her
Indlægget er lavet i samarbejde med YSB

 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *