Hvor går sommerferien 2017 hen? - Travel Junkie

Hvor går sommerferien 2017 hen?

palmer sol og sommer

Jeg rejser jo desværre ikke så meget om sommeren, når alle I andre er afsted. Så er der jo fuldt hus på de fleste destinationer. Især fra i morgen hvor vi går ind i industriferien ( kalder man det stadigvæk for det) Men jeg er mega nysgerrig.
Hvor skal I hen?
Hvor lang tid booker I sommerferien i forvejen ?
Kører I selv ?
Tager I på charterferie ?
Hvordan finder i de bedste priser og steder lige midt i højsæsonen?

Fortæl fortæl og kom endelig med gode råd og tips. Skulle nogen have lyst til at dele en rejseoplevelse ud over det sædvanlige her på bloggen, så sig endelig til. Top 10 lister over  de bedste is  Rom, Strandrestauranter i Barcelona osv. er også meget velkomne og helt sikkert meget brugbare lige præcis nu.

Jeg elsker selv sommerferie. Selvom det er godt i DK og Danmark er dejlig om sommeren, er det alligevel et hit at komme afsted sammen med familien. Og vi sidder faktisk prøver at få enderne til at mødes så vi kan få vores teenagere + kærester med på en lille tur ( måske til Barcelona ) her lige inden de starter i skole igen. Vi var ike på sommerferie sammen med dem sidste år  🙁
De lider skam ingen nød de er på ferie med deres andre familier ( der skal jo være én fordel ved at være skilsmissebarn), og deres kærester. Her kommer igen en lille forespørgsel fra mig. Jeg håber I har gode råd.
Situationen er jo at vi skal 6 mennesker afsted på en storbyferie, vi synes kæresterne skal med i år.
Men det bliver jo mega dyrt med hotel, restauranter osv for 6 voksne. Jeg ved, at jer med mange børn kan nikke genkendende til dette. Hvad hulan gør ! Hvor sparer i? Hotellejlighed så man selv laver en del måltider tænker jeg?
Men man vil jo også gerne en hel masse ud og smage på byen som man siger. Jeg HAR fundet fred med at der nok ikke bliver økonomi til et par nye Gucci stilletter eller andet i den dur, og det er også helt ok. Jeg holder stadig fat i mit motto…..

Related Posts

7 Discussion to this post

  1. Sofie siger:

    Vi har været i Malaga et par gange. Flybilletterne dertil er billige. Vi har booket en lejlighed igennem Solaga.dk – det er en dansker, der har det, og der er noget i alle prisklasser. Synes godt man kan spise billigt i Spanien. I år skal vi på en klassisk charterferie til Santorini.

  2. Iben siger:

    Vi booker normalt charter 3/4 år før. Nogen gange via rejsebureau, andre gange booker vi selv fly og hotel.
    I år ville vi have været til Kreta, men var sent ude. Priserne er vanvittige for noget som på ingen måde er luksus.
    Vi har i stedet for valgt at nyde sommeren i dk, og har så booket en uge på Mallorca på lækkert 4 stjernet hotel , på stranden med havudsigt i uge 41.
    Det koster halvdelen af hvad det ville koste her i uge 30.
    Pris uge 30: 33000 kr for 2 voksne og 1 barn
    Pris uge 41: 16000 kr for 2 voksne og 1 barn .

    Vi lejer bil hele ugen, så vi kan opleve øen (den er jo fantastisk).

    Ellers er planen at vi også skal til London. Kigger hvad der er af billige flybilletter.

    Min veninde bliver 40 år inden længe. Overvejer om hun skal have en tur et eller andet sted hen ✈️

    Det er dyrt at rejse i højsæsonen.
    Det er ofte meget billigere at rejse fra Hamborg da tyskerne har ferie på andre tidspunkter end os

    • Marianne siger:

      Ja Mallorca er en klar favorit. Skal afsted igen til september. Vildt nok med de priser.
      Klart din veninde skal et sted hen når hun bliver 40. Der eneste rigtige 😉

  3. Christina siger:

    Vi tar’ til Thailand om efteråret. Sådan okt/nov udenfor sæsonen. Første gang vi var afsted brugte vi ialt 36.000 for 3 ugers rundrejse for to voksne og to børn på 5,5 og knap 2.Arrangerer man selv er der mange penge at spare hvis man er heldig med flybilletter. Det er dog dyrere i sommerferien

  4. Marlene Brix siger:

    Hvad med Budapest? Her kan du både bo og spise billigt – og jeres piger vil elske miljøet. Jeg tjekkede Maverick City Lodge ud, da vi var dernede – nybygget, rent og næsten skandinavisk look i interiør. Pretty Damn Cool. Og prisen er god – men vær i ude i god tid. Jeg opdagede stedet, fordi de også har en restaurant, som er ret lækker. Og så ligger det på samme gade som den ikoniske Szimpla Kert. Der er både dobbeltværelser og familieværelser med eget bad. Hvis jeg skulle vælge at bo på et hostel, så skulle det helt sikkert være her! Der kan naturligvis være varmt i Budapest i august – men der er roof top bars. Yay! Termalbadene er crowed.

    PS: Vores sommer går til sommerhuset i Nordjylland, hvor jeg bl.a. skal teste Hanstholm Madbar og Ismejeriet Thy.

  5. Trine siger:

    Vi har lige været i Barcelona og kan varmt anbefale teresa carles for utroligt lækker og smagfuld vegetarmad morgen, middag og aften. Meget velbesøgt især om aftenen. Derudover ligger Gallito lige ved hotel W, den skønneste strandrestaurant med fantastisk atmosfære og skøn velsmagende mad. Ingen af stederne har de store menukort – til gengæld er det de serverer helt i top 😊🙌🏻

  6. katrine siger:

    Vi er netop kommet hjem fra en 14dages dejlig aktiv ferie på Lanzarote med dykning og trailløb i den rå natur. Nu skal haven nydes inden vi tager en tur i sommerhus i smukke Thy. Vi booker stort set altid 5-6mdr. før afrejse, når det er sommerferier. Næste ferie bliver en efterårsferie i Belgien og derefter jul i Portugal.
    Som fællesfamilie-ferie har vi været i London og på Mallorca, hvor Mallorca klart var billigst (8voksne+3børnebørn). Vi overvejer lidt Grækenland til næste fællesferie, da det skulle være til at betale og samtidigt enormt smukt (og god mad). Ellers Berlin.
    Kh Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *