Helt ned i gear på YSB - Ystad Saltjöbad - Travel Junkie

Helt ned i gear på YSB – Ystad Saltjöbad

Annonce
Efter en kaotisk weekend hvor Josephine fik fjernet blindtarm, og jeg gik med alle følelser og bekymringer uden på tøjet, var det rart i mandags at tjekke ind på Ystad Saltsjöbad.
Vejret var godt og for første gang prøvede jeg poolområdet på dette skønne sted. Jeg har været her et par gange før og det er ALTID en god oplevelse. Og helt forskellig afhængig af hvilken årstid du kommer på. Der er faktisk en udemærket grund til at besøge stedet mindst 4 gange om året 🙂 ( se tidligere indlæg her )

Jeg havde min “partner in crime” Carina med og udover hygge og afslapning arbejdede vi skam også og spiste og sov.
Jeg rejser jo en del alene og skal derfor huske på at når jeg endelig har en rejsepartner at få hende til at tage billeder af mig her til bloggen… men altså jeg skulle nok lige have været lidt mere klar i mine instrukser 😉

Billedet herover er taget om aftenen hvor vejret stadig var mildt og skønt. næste morgen så det lidt anderledes ud men SMUKT lige meget hvilket vejr.

 

Maden er god! Rigtig god. Denne gang tog jeg ren vegetar menu, bare for at prøve den mulighed, og det var super lækkert.
Blomkålssuppe, Zucchini pasta med svampe og ost, samt glutenfri chokoladekage med is. Jeg spiste ikke op – der var meget mad.

Nu hvor jeg også arrangerer grupperejser, kiggede jeg selvfølgelig på stedet med nogle lidt andre øjne, fordi det er jo genialt til events, store selvskaber og firmature. Det skal der helt sikkert arbejdes på i fremtiden. Det ligger i fin afstand fra Købehavn hvis man kun har 2 dage.
Hvor jeg tidligere ville have set området nedenfor og tænkt  “åh et dejligt område hvor man kan indtage rosé”. Nu tænker jeg “sikke et dejligt område hvor man kan lave kurser, workshops…. og drikke rosé :-).

Stedet egner sig til alt lige fra romantisk get away, venindetur, familietur og som sagt også større grupper der skal et eller andet. Det var egentligt tænkt som en tur for Josephine og jeg inden hun startede på Gymnasiet men pga. den før omtalte episode med blindtarm var det bedst at hun blev hjemme og helede op inden hun skulle starte i skole.
Så det blev veninde/arbejdstur i stedet og bortset fra at det tog Carina ca 3 timer at drikke et glas vin ( jeg fatter ikke man kan sidde med et så længe… men ved nu hvorfor nogle beder om is i!!!) så var hun super selskab som gik meget op i fotografering som en vaskeægte blogger…

Da jeg var inviteret af Ystad, skal jeg gøre opmærksom på at dette indlæg må anses som være en annonce. Bortset fra at de jo ikke kan bestemme hvad jeg skal skrive, og jeg ku jo have skrevet at det var røvkedeligt og så er annonce måske lidt misvisende …. men altså sådan er reglerne..

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *