Mallorca - 3 dages komplet hjernetømning - Travel Junkie

Mallorca – 3 dages komplet hjernetømning

Jeg kan huske min mors standard udtryk, når jeg blev utålmodig og kedede mig som barn var: intelligente mennesker keder sig aldrig. Først mange år senere forstod jeg at hun mente at man da altid kan finde på et eller andet at lave. Kedsomhed har altid haft en negativ klang og det er forståeligt nok hvis man tænker ift. at læse en bog der er uinteressant og keder en, eller noget musik der bliver uinteressant efter at man har hørt et par numre MEN kedsomhed i den forstand at man ikke kan finde på noget at lave, er i min optik positivt.  Med min arbejdsform som blogger, social media advisor og redaktør er jeg vant til at arbejde hele dagen , alle dage og jeg er vild med det og elsker at jeg ikke sidder fast på et kontor. Det eneste jeg savner en gang imellem er at bare tømme hjernen fuldstændig – ikke at tænke på noget eller nogen der har med arbejde at gøre. Herhjemme når jeg har fritid “spilder” jeg den tit med en serie på Netflix eller andet.
På min tur til Mallorca besluttede jeg mig for at udfordre mig selv. Jeg ville gerne kede mig, lave ingenting og finde ny energi. De første dage stod den på arbejde men fra Søndag eftermiddag indtil torsdag eftermiddag var der fritid. Og det var altså lige noget jeg skulle vende mig til.
Men faktisk så sker der noget inde i hjernen når man tvinger den til ikke at tænke på noget. Når man lader tv og sociale medier være og bare kigger ud i luften eller i en bog. På hotellet hvor jeg boede fra torsdag til søndag har jeg det her lille favoritssted hvor jeg elsker bare at sidde og kigge ud over vandet. Lige netop i de dage jeg var der havde jeg en gruppe med jeg skulle sørge for havde alt de havde brug for, så der var ikke tid til at sidde længe og tænke på ingenting men sådan lige 5 min hver morgen med dybe vejrtrækninger gør underværker for energien. Jeg ved nogen vil sige, at jeg kan opnå det samme med meditation, hjemme i stuen i Bredgade, men lige dét her sted gør noget ved mig. Jeg finder ro!

Du kan læse mere om hotel Melia De Mar på deres website. Jeg synes bare de glemmer at vise de små fine “perler” på området hvor man kan være sig selv. Det er den der slags hotel der formår at gi dig følelsen af masser af plads selvom de faktisk er fuldt bookede.


Jeg finder i det hele taget ro på Mallorca især i Palma hvor jeg bare elsker at være. Folk synes det er så mærkeligt at jeg som rejseblogger ikke har noget mere eksotisk som favoritsted. Der findes helt sikkert smukkere steder, billigere steder, sjovere steder og ikke mindst storslåede steder. Men Mallorca og byen Palma rør mig ( med fare for at lyde plat) lige midt i hjertet. Jeg finder mig selv, og finder tilbage til mig og min “mission” hver gang jeg er her. Jeg kan ikke forklare hvad det er og det skal jeg heller ikke – det er en følelse som skal leves.

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *