Jeg troede at rejsen ville være slut nu... - Travel Junkie

Jeg troede at rejsen ville være slut nu…

Der er gået 100 dage, og jeg har i alt tabt 11 kg!!!

Jeg troede faktisk jeg ville føle mig lettet over at være færdig, og jeg skam også lettet. Men det er ikke sådan at jeg har drømt om en bestemt type mad, som jeg så bare har spist uafbrudt de sidste par dage. Jeg har faktisk levet helt, som jeg har gjort den sidste måned. Jeg er dog glad for, at jeg nu kan deltage i diverse sociale arrangementer uden at være så påpasselig med det hele og hele tiden skulle forklar,e at jeg er altså på kur.

Jeg er blevet glad for livsstilen uden brød, pasta,sukker og den slags. Så det er ikke noget der på den måde bliver lukket ind igen – kun en gang imellem. Da jeg startede, troede jeg, at jeg kun ville leve af kød og grøntsager men jeg fandt ud af at der var mange mange muligheder, og jeg har minimeret mit kød indtag oven i hatten, hvilket jeg er glad for. Jeg er ikke blevet vegetar, men har i hvert fald 3-4 kødfri dage om ugen.

Jeg er ved at lave den madplan/træningsplan overskuelig, som jeg har fulgt i de 100 dage. Det er jo et program jeg selv har “strikket”  sammen og opbygget på en måde der passer mig.
Den kommer asap. til download her på bloggen (og ja jeg skylder også et før og efter billede). Så kan I jo se om der er noget deri der kan bruges.
 MEN husk nu at jeg ikke er hverken kost eller træningsekspert. Det her er bare det der har virket for mig. 

Det var den fysiske del af rejsen, hvor det virkelig kan ses på mig, at jeg har været igennem en udvikling. Når det kommer til den indre del, må jeg desværre indrømme at det halter. Når man sådan begynder at arbejde med sig selv og fjerner et par sten fra bunken. Ja så ruller lavinen, og jeg har mega meget arbejde der skal gøres her.

I mine tidligere indlæg har I måske også fornemmet, at der er sket nogle ting i privaten der har taget fart og gjort mig endnu mere forvirret omkring mit ståsted end tidligere, og det er der slet ikke kommet styr på endnu. Og jeg ved heller ikke om der kommer det. Der hersker kaos. Intet mindre. Men jeg kan sige at vi alle ( hele familien) har det godt efter omstændighederne.

Jeg er nødt til at tage en dag af gangen. Og jeg har masser af virkeligt gode dage, men virkelig også nogle dårlige indimellem, hvor jeg slet ikke kan fornemme hvilken drejning mit liv er ved at tage. Jeg kan altså godt lide at have styr på tingene, og er ikke så ”laid back ”, som jeg måske udadtil gerne vil virke.
Jeg er startet i terapi og har været glad for det, men er begyndt at lege lidt med tanken om en coach i stedet for. Jeg vil gerne se fremad, samle trådene i stedet for at sidde og tale alt for meget om fortiden. Kender du en du kan anbefale så smid mig en besked. Det er jo en jungle.

/M

 

 

.

Related Posts

Discussion about this post

  1. Susanne siger:

    Hej
    Flot gået
    Hvornår kommer din madplan?
    Kærlig hilsen Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *