Smid Bagagen

Jeg har lige været adskilt fra min bagage i flere timer. Den blev sendt i forvejen, da vi skulle rejse fra Vieques, fordi man flyver i meget små fly med begrænset plads. Da vi ankommer til San Juan får alle de andre deres bagage, den eneste kuffert der mangler er min. Jeg går ikke et eneste øjeblik i panik. Jeg er helt rolig, måske fordi jeg selv de sidste par dage har haft en følelse af at skulle smide noget bagage- bogstaveligt talt. Jeg tænkte ” Ok universe I get your point”, og efter en times tid er jeg genforenet med min kuffert, og kan tjekke ind. Lige nu sidder jeg i loungen og venter på et fly der er et par timer forsinket. Jeg kan ikke gøre noget ved det, ved at hidse mig op. Jeg kan bare tænke at det bliver godt at komme tilbage til København til dem jeg elsker.

For at komme tilbage til de små fly og bagagen. Så er det en sikkerhedsforanstaltning, at alle passagerer og deres bagage bliver vejet inden ombordstigning, så der ikke er overvægt. Man bliver også placeret efter vægt i flyet. Nu skal det ikke handle om vægten, men mere om den følelse jeg fik, da jeg skulle vejes. Jeg tænkte : Jeg har slet ikke lyst til at vide hvad jeg vejer og  Åh nej, jeg har sikkert taget på, og min anden tanke var Åh nej … så ser de andre, at jeg egentlig er tyk. Det er jo latterligt.  Jeg ved jo inderst inde godt hvad jeg vejer, og de andre har jo øjne i hovedet, og deres syn på mig og min krop ændres ikke af et tal …. Og så er de i øvrigt sikkert skide ligeglade.

Misforstå mig ikke. Jeg har haft verdens bedste tur og tager hjem fuld af oplevelser og forelsket i en destination, som jeg helt sikkert vender tilbage til. Men jeg tager også hjem en del klogere på mig selv. For hold nu kæft, jeg har haft det skidt med mig selv de sidste dage, og egentligt følt at jeg var udenfor min egen krop på en måde der er svær at beskrive. Men hvis jeg skal prøve alligevel, kan jeg sige at jeg ikke føler mig sund hverken fysisk eller mentalt. Der er noget der ikke er som det skal være, og jeg er nu helt sikker på at det følges ad. Altså det indre og det ydre. Jeg bærer rundt på noget vægt både på indersiden og ydersiden, og det har jeg gjort i nogle år. Hvis jeg skal prøve at huske hvornår det startede, tror jeg det var da jeg mistede min søn. Mine følelser omkring mig selv har ikke noget med ham at gøre sådan direkte. Men jeg mistede min pondus, min selvtillid og også lidt min selvdisciplin, da han døde, og jeg bærer stadig rundt på en kæmpe skyldfølelse over, at jeg ikke kunne gå tiden ud men var nødt til at føde for tidligt. Min krop svigtede mig og ikke mindst ham big time og jeg har været ”ond” ved den lige siden. Jeg kastede lidt håndklædet i ringen, og alt jeg har gjort siden har været nogle overlevelsesmekanismer. Og jeg er stadigvæk her 6 år senere, en skygge af mig selv.
Jeg har brug for at blive lettere på alle måder. I mit hjerte og i min krop. Og jeg er nødt til at sige farvel til noget og nogle i mit liv. Det handler selvfølgelig om hvad jeg putter i munden, men så sandelig også om de mennesker jeg omgiver mig med. Misforstå mig ikke. Der er jo ikke nogen der ligefrem vil mig noget dårligt ( af hvad jeg ved af i hvert fald) men der er bare nogen der er ligeglad med mig, og misbruger mig og min usikkerhed. Ikke fordi de er dårlige mennesker, men fordi jeg lader dem gøre det. Jeg skal til at sige nej. Nej til idioter. Nej til mad. Nej til vin. Nej til dårlige aftaler og aller vigtigst klart NEJ til mig selv, når jeg ikke passer på mig selv.

Udover at være på en små smuk og uspoleret ø, er der selvfølgelig nogle ting der sætter sådan en proces i gang – udover det med “flyvejningen”. Jeg har mødt nogle fantastiske, dygtige og inspirerende personligheder på turen, og en af dem gjorde specielt indtryk på mig. En norsk fyr der hedder Espen Hilton. Du kan og SKAL følge ham her ( det er faktisk ikke så svært at læse norsk – og efter SKAM er vi vel alle lidt i træning). Han er udover at være blogger også forfatter og personlig træner. Han har skrevet bogen Selfie som i korte træk handler om anti jantelov ” Jeg var ikke meg lenger. Nå var det oss! Vi to som daglig hadde en kamp om hvem som skulle bestemme over livet”. Hans menneske og livssyn. Ja hele hans måde at være på fik virkeligt sat noget i gang. Der skal ske noget nu!

Mens jeg skriver dette indlæg kører der tanker rundt i mit hoved, og jeg indser nu, at jeg tit er styret af frygt for hvad i synes om mig, og det jeg skriver. Og at jeg derfor måske ikke altid skriver hvad jeg har lyst til på bloggen. Det kommer jeg til fremover. Det er jo mit sted. Og jeg ved godt at jeg sikkert mister ”arbejde” på at være SÅ ærlig og ikke mere give det perfekte billede af Travel Junkie. Men sandheden er altså at Travel Junkie er lidt fucked up! Måske mister jeg læsere fordi jeg ikke længere “kun” kommer til at vise glansbilledet.

Jeg håber virkeligt at i vil følge med på denne rejse , selvom destinationen endnu er ukendt.

Related Posts

23 Discussion to this post

  1. Linnea siger:

    Regn med at der også kommer læsere til. Det bliver så meget mere vedkommende, når du skriver fra hjertet ❤

  2. Helle siger:

    Selvfølgelig vil jeg følge dig på denne rejse❤️❤️

  3. Barbara Bennett siger:

    Dit (nok) bedste blogpost til dato 💕Herfra…
    knus B

  4. Tina siger:

    Flot at dele med os alle, og det bliver din blog kun mere vedkommende og inspirerende af. Selvværd er det mest sexede en kvinde kan bære. Keep up the good work

  5. Espen hilton siger:

    Fy faen darling. Du er rett og slett bare flott. Gleder meg til fortsettelsen.

    Ses snart!

    Bye Felicia

  6. Lise Marie Møller siger:

    Stærkt indlæg! Jeg tror vi alle kan genkende lidt af os selv i det du skriver. Jeg glæder mig meget til at følge din rejse <3

  7. Pernille siger:

    Mit nye motto er “giver det glæde og kærlighed ?” ❤. Så god rejse med af “finde dig selv❤”

  8. katrine siger:

    Det lyder som en god plan. glæder mig til at følge med også i den indre rejse 🙂
    kh katrine

  9. Elsebeth siger:

    Nej, du mister bestemt ikke læsere – tværtimod. Det bedste indlæg jeg længe har læst på en blog.
    Vi ved jo alle, at alt ikke er lyserødt altid. Det er så befriende, at du har modet til at være ærlig.

  10. Hanne siger:

    Love it ❤🙏

  11. Marie siger:

    Du har nu fået en fast følger og ikke bare en der tjekker ind tilfældigt. Det her er lige hvad din blog, og måske du har manglet❤

  12. Jannie siger:

    Wow – flot indlæg. Jeg ønsker dig god “rejse” og jeg er sikker på, at der er mange, der gerne vil følges med dig. Pas på dig selv❤️ Knus Jannie

  13. Natascha siger:

    Dejligt indlæg ❤️

  14. Mette siger:

    Hvis alle bare havde et gram af dig i sig, ville verden være et bedre sted!

    Jeg glæder mig til at følge dig også på denne rejse, og er glad for at du nu tager hånd om dig selv.

  15. Lea Pabian siger:

    Jeg er 10000% enig i hvad alle de andre skrevet!!! Og ja! Det her er dit bedste blogpost til dato 🙌🏾
    Det trækker tårer hos mig, fordi det rammer noget spot om hos mig selv. God rejse ❤❤❤❤

  16. Nanna siger:

    Jeg vil netop hellere læse den nøgne og sårbare sandhed, end glansbilleder med smukke mennesker med masser af penge. For personligt er det med til at trykke mig endnu længere ned, i forhold til at det jeg IKKE har og IKKE kan.
    Det andet giver håb og genkendelse og et bevis på at vi alle er lige og vi ALLE har noget vi kæmper med dagligt. På trods af hvor smukke vi er, hvor mange penge vi har eller hvor store rejser vi er på.

    Fantastisk og inspirerende blog.

  17. Louise siger:

    Stærkt, og rigtig god beslutning for dig. <3

  18. Camilla siger:

    Det indlæg rammer noget dybt i mig – utroligt at man blot med ord kan mærke et andet mennesker. Jeg sender dig de varmeste tanker. Og fra en som kan genkende dine tanker og følelser, så kommer det fra mit hjerte (uden noget ønske om at være belærende) at når du en dag har tid og overskud, undersøg PTSD. Det kan måske give noget ro at derude findes ligesidede. Tak for at du deler med os ❤️

  19. Er allerede vild med dig og din rejse <3 Du har fået en ny læser som også er ved at smide noget bagage!

  20. Jeannette siger:

    Sådan! Som flere andre også skriver, så er dette helt klart den bedste blogpost fra din side, og jeg glæder mig til at følge med på din rejse. Samtidig vil jeg sige, at jeg tror du kan lære af Mascha på det område, for hun har da om nogen forandret sig og fundet sig selv på en god måde de senere år. Ønsker dig al mulig held og lykke med at få smidt de indre kilo… jeg er altså ikk sikker på det er så nødvendigt med de ydre – du ser brandgodt ud allerede.

  21. Maria siger:

    Det smukkeste er at være ægte ❤

  22. Tine Isabella siger:

    ❤️ Det kan da godt været der ryger et par overfladiske læsere men jeg tror bestemt at der kommer mange flere nye til. Du inspirerer mig allerede så meget. Tak for din ærlighed og dette indlæg. (Min 3 kommentar omg hvad skal det ikke ende med)😅😘

  23. Christina siger:

    Stor respekt til den ærlighed og sårbarhed, du deler!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *