Reflections Icebar – Isbaren er åben

Du tænker nok:  Ja selvfølgelig er isbaren åben, det er jo næsten sommer! Men denne isbar har ikke meget med sommer at gøre. Det er nemlig en bar lavet af is – YES Nu har København fået sin helt egen Icebar – Reflections Icebar. Den ligger i Adelgade 7,  og der er halvkøligt derinde.

Man får heldigvis en varm frakke ( jeg havde så sandaler med bare tæer) over sig  – og beholder man hatten på er man lige ved at have det varmt … ej ok men man kan i hvert fald sagtens hygge sig i kulden.

I baren kan du købe shots, drinks eller champagne. Vi fik den der hed reindeer da vi bad om den sødeste. Den var rigtig god, men jeg synes efterfølgende der var et strejf af Jägermeister i min ånde 😉

Jeg fulgtes med dette skønne menneske som har set Dum, Dummere én gang for meget … og så lader vi lige det billede stå.

Jeg synes det er et meget sjovt koncept, men det er noget man lige gør inden man skal noget andet. Det er svært at sidde og sladre med veninderne og tylle vino sådan et sted. Vi kunne i hvert fald godt lige have brugt et par luffer, men så er det jo også svært at holde på glasset – first world problems.

Reflections Icebar er en del af Generator hostellet, så man kan sagtens få varmen andet steds lige i nærheden. F.eks i deres virkelig hyggelige bar og restaurant.  Vi fik snacks osv. men jeg kiggede langt efter de burgere med fritter der blev svunget over disken til de besøgende gæster. I NEED THAT!

Jeg kan slet ikke forstå jeg ikke har skrevet om Generator konceptet tidligere. Det er Vesterbro i midten af København. Amsterdam i midten af København. Og efter at have boet i Kongens København i mange år, er det et friskt pust med sådan et ( ja lad mig bare kalde det Hipster) miljø lige dér.


 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *