Summer in Copenhagen - Travel Junkie

Summer in Copenhagen

For første gang i mange mange år har vi ikke planlagt en sommerferie. Jeg er jo afsted i tide og utid, så jeg skal da lige tørre øjnene,  men det er alligevel en underlig fornemmelse, at vi ikke skal noget sammen med børnene. Sommerhuset er lejet ud pånær denne uge og næste, så det skal klart udnyttes lidt og også klargøres til alle gæsterne. Jeg glæder mig faktisk til lige at gå og nusse om de sidste detaljer deroppe.

Fra sidst i august begynder min rejseaktivitet sådan igen for alvor men hva f**** skal jeg gøre indtil da? Det er en uge siden jeg kom hjem fra Slovenien, og jeg er allerede begyndt at tænke på om  det da kan passe, at jeg ikke skal nogen steder de næste 2 måneder OMG OMG OMG. Jeg tror det bliver svært med min wanderlust.
Men som udgangspunkt skal jeg i hvert fald til at forberede mig på en sommer herhjemme i København, og én ting er sikkert. Jeg kommer ikke til at sidde herhjemme i Bredgade og glo. Nu var min udflugt til Frederiksberg i sidste uge jo en kæmpe succes, så måske jeg kan få styr på nogle af mine rejseabstinenser ( Man er vel en Travel Junkie), hvis jeg besøger områder af min by hvor jeg ikke normalt kommer.

Områderne omkring København K kender jeg jo til hudløshed, så jeg må finde noget inspiration et sted.
Hvis nogen har forslag til must see´s i København, restauranter der skal prøves eller lignende så skriv det endelig. Jeg er åben for forslag og jeg håber på at finde ud af:
Hvilken strand er den bedste? Hvilken isbar serverer de største og bedste is? Hvor får man den bedste morgenmad eller den bedste burger og selvfølgelig også hvor man får det bedste smørrebrød? Efter min succesoplevelse med fine dining i Slovenien, kunne det også være, at jeg skulle afprøve en af vores mange fine gourmet restauranter.
Og der er helt sikkert mange kulturelle ting jeg kunne opleve. Jeg er ikke glad for museér og dem har vi altså virkelig mange af! Jeg vil dog godt gøre en undtagelse med Louisiana og måske skulle jeg tage en guidet cykeltur rundt i København for at se tingene fra et andet perspektiv. Mulighederne er mange.

Skærmbillede 2016-06-27 kl. 08.48.51

Billedet er lånt fra Visitcopenhagen.

 

 

 

 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *