4 uger – 4,5 kilo

Så er den første måned nærmeste gået og det er blevet til et vægtab på 4,5 kg.
Jeg havde sat næsten op efter 5 kg lige ud, men er nu godt tilfreds og stolt af mig selv.
Der er også røget en cm mere i tajlen, og et par stykker mere på hoften.
så efter 4 uger er status:

Vægttab:- 4,5 kg
Hoftemål : – 6 cm
Taljemål: – 5 cm

Selvom jeg stadig kæmper med lyst til diverse ting som pomfritter, bearnaise, hvidvin og den slags, er jeg så småt begyndt at acceptere, at jeg aldrig kommer til at leve som jeg gjorde før. Nogle af tingene skal helt sikkert genintroduceres, men alt med måde. 80/20 reglern gør sig også her gældende ( jeg bruger den regel på ALT). Det bliver noget med at leve sundt 8o% af tiden og så skeje lidt ud en gang imellem. Lige nu og indtil omkring 1 maj hedder det dog 98/2 ;-). Jeg er den utålmodige type, og skal minde mig selv om at det er en livsstilsændring fremfor en kur. Når man har gjort flittigt brug af lynkure ( for så at tage det hele på igen) hvor man snildt taber 3-4kg på en uge, skal man lige vænne sig til det mere stabile og langsigtede vægttab.
På energisiden har jeg de første 3 uger været meget frisk og viljestyrken har været der 100%. Den sidste uge har jeg kæmpet. Både med energien og med humøret. Men jeg har været “krea” i køkkenet for at holde gejsten.

Jeg har gjort og vil gøre alt for at det ikke bliver kedeligt at spise det her mad, så jeg har brugt nogle timer i køkkenet på at få nogle retter som jeg godt ka lide til at sidde lige i skabet. Nu er det mest min morgenmad jeg har delt herinde. Jeg er jo så privilegeret, at jeg kan møde når jeg vil, og derfor kan bruge lidt tid på at vågne, finde ud af hvor sulten jeg er og så lave morgenmad der passer til det. Får jeg en god start på dagen, er det ikke noget problem at forblive sund.
Jeg er helt stolt af hvordan, I har rost mine madbilleder, og spurgt efter opskrifter på Instagram og mail. Opskrift på de sunde vafler er på vej!!!

Se min opskrift på sundt brød her
Se 3 sunde forslag til morgenmad

 

Nu går jeg ind i næste fase. og flere har spurgt mig om jeg så skal til at tage det nere stille og roligt. Svaret er NEJ! Der skal skrues lidt ned for maden og op for motionen hvis jeg skal bibeholde et vægttab på 1 kg om ugen. Det kan jeg mærke. Min krop har allerede fundet sig til rette med den her mængde mad, og  jeg kan ikke spise meget mindre hvis jeg skal undgå at gå og være sulten, men jeg får lige nu meget frugt og del sukker den vej og jeg kan også lave nogle ekstra træningssæt i løbet af ugen

( I næste uge får i mulighed for at prøve denne træningsform hjemme i stuen i en hel måned gratis)

I dag giver jeg mig selv lov til lidt hygge. Der er mange ting at fejre. Min søster er her, Andreas har præmiere på sit show. Jeg synes jeg har fortjent et glas vin/bobler eller noget 😉

Jeg har i de tidligere statusser sendt min madplan for hver uge med. Jeg laver lige en samlet 4 ugers ting i et seperat indlæg

God weekend!

 

Related Posts

3 Discussion to this post

  1. Trine siger:

    Sejt! 💪

  2. Cool! Nu har jeg ikke lige læst, hvor meget du skal tabe i alt, for jeg tænker da at et kilo om ugen er voldsomt meget….medmindre du skal tabe virkeligt meget i alt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *