Status – Ny indsigt og nye undskyldninger

Når jeg kigger på min madplan fra sidste uge, kan jeg se, at der hvor det har været specielt svært, er de dage hvor jeg har været ude. Jeg har spist middag ude 3 gange, og jeg har fået 2 glas vin. Jeg kan se at min livsstil gennem tiden bestemt ikke har hjulpet min krop på nogen måde. Jeg ved godt, at det jeg siger nu, er lidt en fallit erklæring, men jeg har faktisk slet ikke haft det så sjovt som jeg plejer, når jeg har været ude, og jeg har virkeligt savnet at bare spise, hvad jeg har lyst til og drikke en masse vin. Jeg har følt mig begrænset. at finde en måde, hvorpå jeg kan gå ud og stadigvæk leve ordentligt. Jeg har jo et job der gør at jeg er meget ude, og jeg har ikke lyst til at føle mig socialt begrænset fordi jeg skal leve sundt! Ja – der ligger noget arbejde her.

Jeg tænker meget over hvordan turen til Vegas i næste uge kommer til at gå. Det bliver 4 dage fyldt med fristelser, og jeg har tænkt tanken ” At jeg bare skal give den gas og nyde det, for jeg kommer måske aldrig tilbage og hvorfor så begrænse sig”. Men altså, der er jo noget helt galt hvis jeg tænker at min tur ikke bliver god fordi jeg skal leve sundt. Ja ! Jeg kan sagtens selv se det, når det står sådan her sort på hvidt. Men sandheden er jo, at der kommer altid en rejse, et arrangement, en middag og en undskyldning for at udsætte og først starte bagefter. Og jeg er verdensmester i at udsætte. Så der er ingen vej udenom. Jeg kører videre i samme stil. Det har jeg lovet mig selv.

Nu er der gået en uge, og jeg har fået lækker mad og har heldigvis ikke følt mig sulten ( kun hyggesulten). MEN jeg har manglet den der tunge, groundede fornemmelse, som jeg synes kulhydrater giver. Den der specielle måde at være mæt på. Jeg hører tit folk der taber sig fortælle, at den følelse er de glade for at slippe af med. Det er jeg ikke. Jeg savner den der tunge fornemmelse i kroppen. Den gjorde mig rolig. Svært at forklare, men måske du kender det? Jeg forstår nu at trøstespisning kan være mange ting. Jeg har altid tænkt det som at hvis noget ikke lige gik efter planen, havde man fortjent lidt ekstra godt, og det har jeg aldrig gjort så meget i. Men det er vel også at trøstespise, når man spiser for at opnå en vis følelse i kroppen, som man synes er rar?

 

Nå men status er at : Jeg har på en uge tabt 2 kg. Jeg har kun reguleret min kost. Jeg har endnu ikke fået gang i noget træning. Jeg har ikke målt mig fordi at det er svært at gøre selv. Det bliver i næste uge.

Hvis du har interesse i, at se hvad jeg har spist, og hvordan jeg laver det, kan du se det her : My Journey – Uge 1 madplan. Det er altså meget nemt, og kræver ikke de store evner i et køkken.

Hvis du læser min kostplan – så HUSK, at jeg har ingen uddannelse eller speciel viden indenfor dette felt. Jeg mærker efter i min krop så godt jeg kan.

Jeg poster dagligt billeder af min mad på min Instagram story  @traveljunkiedk, og hvis der er spørgsmål eller kommentarer til noget overhovedet, så sig endelig til. Jeg bliver altid glad for kommentarer!

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

2 Discussion to this post

  1. Trine siger:

    Klap lige dig selv på skulderen! Du er kommet igang. 💪 I modsætning til visse andre med rygrad som en 🐛.

  2. Henriette siger:

    Jeg bøjer mig også i støvet. Godt gået, især til nej tak til et glas hyggevin. En vane som er supernemt at falde i, og som kræver fokus at slippe af med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *