Update på min rejse - Travel Junkie

Update på min rejse

Ja det er ikke Vegas rejsen, selvom den lige nu er i fuld gang. Det er den personlige.
Jeg har jo lovet en update hver uge. Faktisk ligeså meget for min egen skyld, så det skal i selvfølgelig have selvom kl er 05.00 her fredag morgen i Las Vegas.
Ugen startede godt – Jeg tæller jo fredag til fredag. Jeg har spist fornuftigt, og er kommet i gang med at træne med Nordic Hiit. Jeg har trænet lørdag, søndag, onsdag og torsdag i denne uge. Trods jetlag har jeg manet mig selv, op og lavet øvelserne på hotelværelset.
Mht. kosten her i Vegas er det sgu svært. Da vi ankom tirsdag aften var vi inviteret på restaurant, og de havde lavet en tasting menu til os. Der var en del jeg ikke kunne spise, men jeg fik kylling og lækker salat OG et enkelt glas vin.
Der er masser af sunde muligheder her,  men det kræver rygrad at vælge dem når resten af selskabet sidder og mæsker sig i oversize lækre ting. For desværre er maden her meget mig.
Onsdag aften spiste vi på sådan en diner lignende ting, og på trods af at de havde masser af salat, valgte valgte jeg en burger. Spiste dog kun kødet, og fik lidt Sweet potatoe fries til..Men helt sundt føltes det ikke. Der sker altså også noget med kroppen, når den er stresset. Jeg piver ikke, men det er bestemt ingen badeferie vi er på. Det hele skal nåes på den halve tid og det der med clubbing osv. er ikke noget vi har dyrket. Vi er alle helt døde kl 22.
Jeg har ingen status på hverken vægt eller cm. Det må blive på torsdag hvor jeg har været i gang i 3 uger. Min indre målsætning siger jo at det ville være skønt at have tabt 5 kg den første måned. Man skal jo heller ikke fokusere på tallet men mere følelsen. Jeg må indrømme at det føltes godt, at være god ved min krop. MEN jeg føler ikke forandringerne fysisk på nogen måde. Min tøj strammer stadig væk. Jeg har stadig rygdeller under bhén ( jeg hader det) osv. Synes dog min hud er blevet lidt pænere pga. at Cola Zero er skiftet ud med vand. Men jeg er stadig 100 procent motiveret. Glæder mig dog til at arbejde lidt mere med mine mønstre også.

Torsdag aften måtte jeg dog blive i sengen. Jeg fik virkelig ondt i maven og kastede op. Ved ikke hvad jeg har samlet op, men ingen af de andre fejlede noget så det har nok ikke været maden. Kl 03.00 i nat vågnede jeg så, op og var frisk og havde absolut ingen mad i maven. Der var ikke mange muligheder på roomservice menuen på den tid af natten,  så det blev til den sag på billedet. Det smagte som dessert, men var noget chaigrød med yoghurt – virkelig godt. Men jeg må nok hellere holde mig til salaterne resten af dagen.

UPDATE : Hvis du læste mit indlæg, da jeg begyndte denne rejse, ved du at det hele startede på en vægt i en lufthavn for et par uger siden. Skæbnen ville at jeg her fredag eftermiddag skulle udsættes for noget tilsvarende. Vi skulle nemlig Zipglide, og skulle derfor vejes igen. Lidt mindre offentligt denne gang, men jeg havde heldigvis selv mulighed for at se tallet. Inden jeg steg op på vægten gik der alle mulige tanker igennem mit hovede, og jeg gav alt mit tøj og diverse skylden for at det tal nok slet ikke havde ændret sig ( på trods af at min badevægt siger det modsatte).  MEN siden onsdag d. 25 januar og til nu har jeg tabt 7 pund. Det er 3,1 kg. Så jeg fortsætter derud af.

Min madplan for denne uge finder du her:  My Journey – Uge 2 madplan

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *