Insider tips from a stewardess

Jeg har altid gerne ville være stewardesse. Mit problem er bare at jeg ikke er SÅ fantastisk i den slags servicefag, og én forkert bemærkning fra en kunde, og min tålmodighed ville virkelig blive sat på prøve. Er ikke sikker på at jeg ville kunne gøre det i længden, og jeg har stor respekt for dem der kan. Og de render altså rundt med nogle informationer som vi rejsende gerne vil have .. Trust me. Derfor lokkede jeg bloggeren Frk Vilstrup med bobler, for at udfritte hende om diverse hemmeligheder. Hun arbejder nemlig også som stewardesse. Der kan siges mange gode ting om hende, men én af dem er helt klart at hun elsker bobler ligeså meget som mig, og at hun heller ikke har nogen regler om at man først må drikke efter kl. 12.00. Hun ved jo om nogen at klokken ER 12 et sted i verden ik  🙂 Det blev til en masse snak om en masse andet end lige rejser og fly, men jeg nåede at stille hende 5 hurtige spørgsmål ( at der ligger make up på billedet er af en helt anden årsag som jeg kommer tilbage til i et andet indlæg).

14423975_10153960411577947_632047279_o

Hvad gør du for at undgå jetlag?
Jeg forholder mig altid til hvad klokken er der hvor jeg er, og har derfor ikke lange samtaler med dem derhjemme. Altså sådan noget med at ringe og sige godmorgen og godnat når klokken er midt om eftermiddagen – Glem det!
Og jeg kan sagtens føle mig træt, men så kigger jeg på uret og siger til mig selv. “Klokken ER jo kun 19 så der er lige nogen timer inden jeg skal i seng”.

Hvad er dine guilty pleasures?
Jeg har altid mine egne duftlys med i tasken. Jeg tænder altid lige sådan et som det første  når jeg kommer ind på mit hoteværelse. Det giver lidt en følelse af Home away from home.

Har du nogen rutiner på de forskellige destinationer. Tager du f.eks meget på sightseeing?
Nej jeg lader op. Jeg er jo på arbejde og jeg har mine rutiner. Mine steder at spise, drikke kaffe osv. Det sker selvfølgeligt en gang imellem at jeg får lyst til at se et eller andet og så gør jeg jo bare det.

Bedste/værste destination
Min bedste destination ift. flyvetider og jetlag er Kina som jeg flyver lige nu. San Francisco er slem da tidsforskellen er 9 timer. Det er jo nærmest en hel dag.

Hvordan får jeg fingrene i dén upgrade?
Ja det er jo det alle gerne vil vide ikke, men der er nogle ting der afgør om nogen får en upgrade eller ej.
– Det sker ikke med mindre flyet er fuldt booket.
– Det  kommer meget an på om de har mad nok med. Selvom der måske kun er 25 ud af 40 business pladser der er booket, så kan du glemme det hvis de ikke har mad nok med. Og tit har de kun en eller 2 ekstra kuverter med.
Men du kan forhøre dig hos flypersonalet, og hvis de siger at flyet er fuldt booket, kan du nævne at du meget gerne vil have en upgrade, og kan du komme med en rigtig god historie til hvorfor du skal have den så skyd den af. Husk endelig at tage pænt tøj på. Camping habitten kan du godt lade blive hjemme selvom den er åh så behagelig at flyve i.

14453976_10153960411112947_1553183082_o
14424199_10153960415307947_1578127544_o

Vi hyggede hele formiddagen og det meste af eftermiddagen på Illum Rooftop. Først med bobler på Maio og derefter salat og vino på Rossopommodoro ( altid dejligt ikke at være den eneste der tager billeder af maden) .
Du kan læse meget mere om Frk Vilstrup (som nu er frue) her, og jeg har opfordret hende til at skrive meget mere om sine rejser og give mig og jer tips til forskellige destinationer. Jeg er selvfølgelig villig til at bestikke hende med flere bobler hvis det skulle vise sig nødvendigt.

 

Related Posts
Imeeden Tan Optimizer 1

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *