Når børnene rejser alene - Travel Junkie

Når børnene rejser alene

Min første udlandsrejse uden voksne var den sommer, jeg gik ud af 9 ende klasse. Det var dengang Lars Larsen lige var startet med at sælge rejser gennem Jysk Sengetøjslager og min kæreste Lenny og jeg skulle et smut til Mallorca. Jeg kan ikke huske så meget andet fra den tur, end at jeg ikke var kærester med Lenny mere da vi kom hjem, hvorfor aner jeg ikke.
Alberte har rejst en del alene med sin kæreste og senest en tur til Paris med veninderne, og her næste weekend skal Josephine til Paris med sin kæreste. Jeg er der lige nu, hvor jeg hiver mig i håret og tænker at det er de da alt for unge til, men så må jeg jo lige huske på episoden med Lenny og Mallorca.
De skal godt nok bo hos Josephines faster, men de er jo på egen hånd i Paris. Jeg håber hun har sin fars stedsans fremfor min, for jeg er dybt afhængig af min google maps, når jeg rejser.
Jeg må huske mig selv på at de unge mennesker kan mere end man aner, og at de jo har hinanden og faster, hvis de har brug for hjælp.

Det er Josephines sidste år i “folkeskolen”. Derefter står den på gymnasiet, hvor de ser lidt anderledes på fravær udenfor ferierne end på Bernadotte skolen. På Bernadotteskolen har de den skønneste holdning til at ” ikke al læring foregår i klasselokalet”, og jeg kunne ikke være mere enig. Og nogen gange når jeg får lidt dårlig samvittighed over at der ikke venter Josephine den største opsparing på bankbogen når hun er voksen. Så trøster jeg mig med, hvad hun har med i bagagen af oplevelser sammen med mig. Jeg håber det har gjort hende rigere på en anden måde. Jeg håber, at jeg kan tage hende på et par små ture henover foråret  inden det går løs næste skoleår. Hun er nu sådan en sød rejsekammerat 😉

Det smukke unge menneske har lovet at holde mig opdateret og endda skrive et lille indlæg her til bloggen om Paris når hun er hjemme igen. Indtil da ka I hvis I lige som mig er nysgerrig på hvad de laver følge hendes instagram stories på @josephinegmadsen

Her lidt af vores tidligere rejse selfies. Dem gider hun ikke mere. Det er for pinligt 😉

 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *