Vieques - Den vildeste oplevelse - Travel Junkie

Vieques – Den vildeste oplevelse

Vi kom vidt omkring på Vieques og her er lidt om hvad man kan foretage sig samt en beskrivelse af min nok vildeste oplevelse på øen.

Beachlife:
Strandene var fantastiske og jeg er typen der sagtens kunne dase ved stranden hele dagen uden anden aktivitet. Men det er naturstrande uden iskiosk og toiletter og den slags. Så man skal lige tage sine forholdsregler. Vi var heldige at få bragt mad på stranden de 2 dage vi havde beachdays. For Vieques er all about beaches. Paradis hvis du spørger mig …

Undrer du dig over at jeg ligger på stranden i en lang sort skjorte kan du læse hvorfor her.


Outdoor
Du kan cykle, du kan ride på heste og så kan du noget helt specielt sent om aftenen. Du kan besøge Bio Bay. Det er det vildeste jeg har prøvet. Efter middag blev vi kørt ud til en bugt og placeret 2 og 2 i kajakker. Jeg var egentligt ikke helt tryg ved at være i en kajak, i bælgravende mørke sammen med Mascha. Og vi var nervøse nærmest på grænsen til hysteri da vi starte. Men da vi kommer ud i vandet sænker roen sig. Himlen er fuld af stjerner, flere end jeg har set før og når vi padler i vandet eller bare rør det ser det ud ligesom på billedet. Det var ubeskriveligt. Jeg havde ikke selv mulighed for at lave billeder så dette er tyvstjålet fra denne blog,  og kommer stadigvæk ikke i nærheden af at beskrive hvor fantastisk det var. Vandet var kulsort og på et tidspunkt spørger Mascha om, hvilke dyr der kan være i vandet, og vi begynder lidt at diskutere med de andre ( der er 20 meter væk)  om vi egnetligt skal være bange. Dette resulterer i at “nogen” begynder at synge Halleluja og andre grine hysterisk – Jeg nævner ingen navne. Jeg er ikke sikker på at natur entusiaster ville sætte pris på larmen og selskabet, men vi havde det fantastisk. Jeg glemmer det aldrig!

Relaxing
Du KAN godt have en aktiv ferie på Vieques, men den egner sig efter min mening mere til det afslappede liv, med god mad, gode venner, strande og rooftops som den vi havde på El Blok. Åh og de solnedgange!


Photo by @zyyohan

 

 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *