KUL// En rå diamant i Kødbyen - Travel Junkie

KUL// En rå diamant i Kødbyen

Set udefra gør Restaurant Kul ikke noget særligt væsen af sig. Den ligger stille og roligt side om side med andre udmærkede steder i Kødbyen, og de ligner lidt hinanden. Når du træder indenfor stopper lighederne dog, da Kul er noget helt for sig selv.
Indenfor er der en cool og laidback stemning og indretningen er lavet så fint, således at selvom der er fuldt hus bliver der aldrig crowded. Det er råt, stilfuldt og nærmest New Yorker agtigt som du måske kender det fra Meatpacking District i New York, og ja den ligger jo også i kødbyen så det passer som hånd i handske – Det er spot on.

Inspirationen til Kul er hentet i Californien men er meget international og finder gode råvarer overalt i verden. Jeg sad i baren under mit besøg, og det i sig selv er en oplevelse der er værd at tage med. Jeg vil dog ikke anbefale det til et selskab på mere end to, medmindre man alle går efter en showkitchen oplevelse.

Det der gør KUL til noget helt specielt er selvfølgelig Grillen, eller der er faktisk to af dem. En spansk Josper grill ovn der opvarmes på både kul og brænde, og en japansk Yakitori grill hvor alt grilles på spyd. Så alt efter hvad du bestiller, vil du opleve forskellige grillsmage. Men gør som jeg, bestil KUL menuen med 5 eller 7 serveringer, så får du smagt begge og går mæt og glad derfra.

Jeg besøgte Kul en lørdag aften først på det kølige forår, men stemningen indenfor lader sig ikke påvirke af det skiftende vejr – den er god og betjeningen er varm og imødekommende. I de varmere måneder er det muligt at sidde udenfor.

Vi fik følgende retter serveret på KUL

Efter en frisk velkomstdrink (Aperol man skal jo skyde den sæson i gang før eller siden)
tog vi hul på vinmenuen som bød på både mousserende til start, 2 skønne hvide og en rødvin fra Washington State, som jeg gerne vil have fingrene i igen – total favoritvin. Afslutningsvis en Riesling dessertvin – det er jeg altså også tosset med. Tænk engang at for bare få år siden, troede jeg at man altid drak portvin til dessert.

Jeg er nødt til at sige at det IKKE er mine glas på billedet herover for de var tomme. En lille note: Hvis din “date” har været ude at buldre dagen før er det måske for ambitiøst med den vinmenu…

Jeg spiser ude rigtig tit og har mange gode oplevelser, men det her sted gav mig lyst til at komme tilbage igen meget snart. Især fordi der er muligheder for blot et par småretter og et glas, eller en større menu man kan sidde og nyde i længere tid. Det er et sted man har lyst til at være med familien eller gode venner og flere af rettere er også ment som deleretter familystyle.

Læs mere om Kul her

Indlægget er en del af et samarbejde mellem Copenhagen Junkie og Restaurant KUL – Jeg var inviteret som gæst med ledsager til spisning.

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *