Restaurant Maven // En bid af historien - Travel Junkie

Restaurant Maven // En bid af historien

Der er noget magisk over Nicolais plads både sommer og vinter. Kun få meter fra Strøget men alligevel uden fornemmelse af at sidde lige midt i hjertet af København.
Lige midt på pladsen ligger Sankt Nikolaj kirken og inde i den kirke er der en restaurant der hedder Maven. Der ligger også noget der hedder Sankt Nikolaj kunsthal men det er en anden historie.
Jeg har besøgt Maven om sommeren mere end én gang og alle gange været så heldig at vejret var til at man kunne sidde udenfor. Maden er fransk/italiensk inspireret men især deres frokostkort har også nogle danske klassikere som hønsesalat og fiskedeller.
Det er klart 2 forskellige oplevelser sommer og vinter, så jeg var spændt på det, da jeg for et par uger siden skulle spise indenfor i kirken for første gang. Lad mig starte med at sige, at der på ingen måde hersker kirkestemning indenfor. Restauranten er hyggeligt indrettet med gamle mahogni møbler. Farve på væggene og malerier til at sætte stemningen, der er ikke noget nyt nordisk design over Maven. Restauranten hedder for øvrigt maven pga. de kaldte man Nicolaj plads i gamle dagen.

Vi kommer fra kulden og ind i varmen og det første indtryk jeg får er hyggeligt. Der er nu noget over sådan at komme fra kulden, træde ind i varmen i et lokale med hyggelig belysning og snak ved bordene.

Menuen er sat på forhånd og vi ved der venter os en velkomstdrink, så vi får hurtigt sat os ned, og tager med glæde mod den dark n stormy der bliver serveret. Vi skal have østers til forret, tatar til hovedret og citrontærte til dessert. Personligt har jeg set frem til fritterne det meste af dagen.

Jeg har kun godt at sige om maden. Fine friske østers med Vinaigrette. Jeg spiser dem dog uden, men min ledsagerske som nærmest smagte østers for første gang havde stort gavn af den. Jeg flere østers jeg har spist jo mere clean vil jeg have dem. Jeg har lært både at elske smag og konsistens. Vi drak Chablis til. Normalt ville vi måske have drukket bobler til men grundet den lidt kraftige velkomstdrink ville det have drillet vores smagsløg en lille smule mente den kloge, søde mand der serverede for os. Både drink og vin fungerede og smagte godt, men jeg tænker faktisk at bobler kunne have gjort min medspisers jomfru østersoplevelse endnu nemmere. Hun virkede dog godt tilfreds.

 

Herefter var det tid til tatar og det var første gang jeg prøvede en mere grov tatar, altså hvor kødet er sådan helt fine små tern frem for fars. Dét koncept er jeg vild med. Jeg synes godt det kan blive lidt smattet i munden ellers (alt efter hvad det er rørt op med) og det var virkelig en glædelig overraskelse at der var list mere konsistens. Jeg havde bedt om fritter til og tilmed bedt om forsikring om at der nu var fritter med. Og det var der og de var gode. Heldigt! for er der noget der kan få mig ned med nakken er det en dårlig pomfrit 😉 Der var udover pomfritterne som var tilbehør, sprød kartoffel som garniture på tataren, men os fra Jylland kan aldrig få kartofler nok. Vi drak Pinot Noir til.

Vi sluttede af med en lidt moderne udgave af citrontærte – heldigvis for jeg er jo ikke sådan rigtigt en tærtepige. Og så måske ikke heldigvis alligevel for jeg endte med at spise næsten det hele. Godt vi skulle spadsere hjem og at det var koldt. Kroppen bruger ekstra kalorier på at holde sig varm har jeg hørt. Så jeg gik med åben jakke hele vejen hjem.

Jeg synes Maven er god til det hele, business and pleasure. Vi talte lidt om at bordene står lidt tæt til en første date men at belysningen er enormt flatterende, og så er der lidt med akustikken – det er måske noget med at det er en kirke…

Vi havde en kanon aften med god mad, en masse snak om livet, de der vigtige ting og jeg kan afsløre at vores samtale på ingen måde bar præg af at vi befandt os i en kirke.

Se hele menuen og book dit bord her

 

 

 

 

 

marianne
Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *