Madklubben overtager Køberhavner "Verdensherredømmet". - Travel Junkie

Madklubben overtager Køberhavner “Verdensherredømmet”.

Lidt af en overskrift jeg ved det,  men ikke desto mindre nærmest sandt. Der ligger jo en af Madklubbens restauranter i enhver bydel af København og nu vist også en i Jylland. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker at komme på Bistro Royal på Kongens Nytorv. Maden er god, betjeningen og stemningen i top, og det er klart min favorit frokostrestaurant i København. Vi har holdt Jan´s 40 års suprise party der, og ikke mindst Josephines konfirmation. Jeg spiser der mindst én gang om ugen. Jeg har grinet og grædt ved bordene i vinduet, og dét sted har bare en særlig plads i mit hjerte. Det vil altid være nr. 1 ligemeget hvad der bliver åbnet i København.
MEN jeg har siden den første Madklubben åbnede i tidernes morgen, været super fan af konceptet med en samlet pris for 3 retter.
Lige nu ser prisstrukturen sådan her ud.

1 ret 125 kr. 2 retter 175 kr. 3 retter 225 kr.

(vær opmærksom på tillæg på enkelte retter)
prisen inkluderer vand m/u brus ad libitum

Tony´s er hedder det slet og ret 200 for 3 retter.

Det er ikke bare good value for Money. Det er fantastic value for money. Og jeg er jo ( igen ) fra Jylland, så jeg bliver altid lidt mistænksom når det lyder SÅ godt. Jeg mødte med samme skepsis op i sidste uge op på Madklubbens nyeste skud på stammen. Den der ligger på Østerbro i det gamle Park, hvor man har danset en enkelt dans, drukket to drinks og kysset nok mere end tre ungersvende i sin ungdom. Og jeg tænkte … jo jo her er skam pænt, flot og fancy men lad mig lige smage pomfritterne. Var pomfritterne gode? Ja det tror jeg nok de var, og det samme var resten af maden. Vi var afsted hele familien og fik bestilt et ret bredt udvalg af retterne. Der var et stort udvalg, men en af hovedretterne og min mave var ment to be den aften:

“LABEL ROUGE KYLLING FRA ROTISSERIE :   1/2 kylling serveret med wasabi-cæsarsalat, bloody mary fries og skysovs”.

Grundet mine øsnker om at spise en del mindre kød vandrede mine øjne også lige henover vegetar og fiskeretterne som også var lækre, men lige dén aften stod kyllingens tegn. Man tror simpelthen det er løgn, at jeg ikke fik taget billeder af den ret. Men lad os give sulten skylden og gå hastig videre og kigge på restaurantens eget billede af retten – Lækkert!

Da jeg fik hummersalat til forret, og det var meningen at jeg kun ville drikke ét glas vin til maden, valgte jeg en Pinot Noir som sagtens kan gå til fisk og kylling hvis den har en lidt kølig tempretur – Den var helt rigtig. Så jeg drak altså 2 glas, plus Jan´s, men det tæller jo ikke. Der er mange røde fra Frankrig og Italien, som jeg ikke er så vild med simpelthen pga. uvidenhed og ikke udviklede smagsløg, men heldigvis har de også oversøiske der med lidt ekstra sol falder bedre i min smag. Har du lyst til drinks er det til en fornøjelig gennemsnitspris på 80,-

Flot dessert hvis man har en sød tand…

( resten af familien er af den opfattelse at man skal tage madbilleder med blitz – derfor ender de IKKE på min blog)

Bestiller man alle 3 retter, er der altså meget mad og selvom man laver plads i maven og ikke spiser hele dagen, er det næsten umuligt at komme igennem uden at levne og det er jo rart for gæsterne at de ikke går sultne hjem. Men alt andet lige giver det en del overskudsmad. Dét ved Madklubben godt, og de har fra januar igangsat FOODCLUB konceptet. Det sker i samarbejde med den populære madspilds-app To Good To Go. Det nemmeste er ok at følge med på facebook siden her. 

Madklubben vi ses i 2018, men husk når man sådan har succes og gør det godt, så forpligter det. I skal ikke lave en TDC på mig ;-). Godt nytår!

Med kig til fodbildbanen hvis man er til dén slags.


Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *