Kaffe ellers tak! - Travel Junkie

Kaffe ellers tak!

Jeg bryder mig ikke om kaffe. Smagen, lugten ja det hele. Når jeg spiser på restauranter og tjeneren spørger om vi lige skal slutte af med lidt kaffe – Ja, jeg har ALDRIG forstået det. Jeg vil bare gerne bede om mere vin.
Vi har endda sådan en fin maskine herhjemme – sådan en Nespreso sag, som man jo skal have hvis man er kafferikker. Så det er jo ikke fordi jeg ikke byder på kaffe hvis man sådan kommer forbi. Men jeg vil heller både drikke og servere te.

Jeg var jo engang kærester med en egelsk fyr i ca 2 år blev alle problemer i mit liv løst med en kop te, eller forsøgt. Enten English breakfast eller mint. Det var sådan mere eller mindre de varianter vi kørte med, men det var også luge meget for der var så meget mælk og sukker i at det kunne være lidt lige meget med te smagen. Senere da Tante Te åbnede i Torvehallerne kastede jeg min kærlighed på den der hedder Cool mint fordi den smagte af slik, men jeg lærte i det mindste at drikke te uden mælk. Sådan har jeg gennem tiden haft forkærlighed for forskellige smage. Ligesom jeg har prøvet divers detox teer osv.  Jeg har aldrig vist noget om te, om processen og hvad det vil sige det der med en god økologisk te der smager godt og er god for dig. Problemet med mange detox og  ”sundheds” teer er at de smager af hø rent ud sagt.

Nå men anyway for at komme til sagen så kender jeg nu en der laver te, og ved derfor en lille smule om det. Jeg har arbejdet sammen med hende tidligere, og vi går tur med vores hunde sammen. Hun fortalte mig for over et år siden, at hun gik og drømte om at lave sin egen te.
Jeg er jo typen, der i selvsamme samtale fortalte at jeg drømmer om at lave solcreme ( det har jeg skrevet om før, og jeg har sket ikke opgivet tanken om det), men der er langt fra tanke til handling når det sådan kommer til produktion af den slags. Men ikke for Tina, for her lidt over 1 år senere har hun gang i at lave den bedste te jeg nogensinde har smagt. Det hedder Cocoon Tea Artisans og er bare hele vejen igennem så lækkert og pænt og sundt. Jeg skammer mig næsten helt over alle mine planer der ikke bliver til noget, når jeg ser hvad hun udretter og ikke mindst hendes produkt, som jeg virkelig ser mange steder. Illums bolighus, diverse hoteller og restauranter. Det er sgu godt gået, men produktet er også fint. Tina var træt af al den te af dårlig kvalitet der er her i den vestlige verden og satte sig det mål at udbrede kendskabet til RIGTIG te.

Tjek lige emballagen den er så pæn at have stående fremme.
De fleste i min familie fik også sådan en dåse der af mig til jul. Udover at det er lækker te er emballagen også så fin. Man kan efterfølgende købe refills hvilket er mere økonomisk.

Men jeg må sige at min favorit ting er denne her lille beholder til én tepose. Man får altid en virkelig sløj te når man flyver, og hvor lækkert er det ikke lige at have den her fætter med og så bare bede om noget kogt vand – ren luksus. Sidst jeg var i Sverige mødte jeg helt tilfædligt Tina i flyet og klart hun havde da lige lidt te med.

Og det der med te er lidt en videnskab. Jeg skal ikke kloge mig på det men jeg har forstået så meget at alt efter hvilken te du drikker skal vandet være x antal grader fordi at antioxidanter, vitaminer osv. bliver aktiveret ved en bestemt temperatur og man vil jo gere have alt det gode med.  Forhåndsdoseringen i fine håndpakkede pyramideformede poser betyder, at du altid får den bedste, og bladene kan ikke købes løst, fordi mange tedrikkere ofte overdoserer. Teen kan overhældes flere gange.

Og der er vel næsten ikke den konflikt der ikke kan løses over en god kop te vel.

 

marianne
Related Posts

2 Discussion to this post

  1. Melissa siger:

    Hvad er de røde små firkanter ved siden af teen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *