SimpleFeast // Sundt, nemt og lækkert - Travel Junkie

SimpleFeast // Sundt, nemt og lækkert

ANNONCE FOR SIMPLEFEAST
Jeg har i de sidste 4 uger testet SimpleFeast, denne uge er sidste uge. I går fik vi Massaman Thai karry og i dag står den på baked beans med masser af skønt tilbehør som blomkål i peanutdressing og glaskål. Og det er lige præcis de kombinationer jeg er vild med. Der er altid en hovedperson i form af en karry, baked beans eller burger, men der er altid et par ekstra “sideorders” med. Salatkombinationer og grøntsager tilberedt med en dip, eller sauce man ikke lige selv havde set. Det ER lækkert, sundt og vegetarisk.

Jeg besluttede mig for at prøve konceptet lige før Jan skulle have sin transplantation, fordi jeg vidste det ville blive en hård tid, med måske meget lidt overskud til fokus på mad og især sund mad. Den 7/11 der ligger på Rigshospitalet har tjent godt på mig/os det sidste halve år.
Jeg synes tanken om at der kom mad til døren tirsdag morgen til de næste 3 dage var meget tillokkende. At det så var økologisk, vegetarisk og lækkert – endnu bedre. Og jeg blev lovet at det max ville tage 10 minutter at tilberede. Og det holder!  På trods af at der er mange små lækre elementer i rettere er det IKKE svært at tilberede. Det har virkelig lettet i ugedagene at jeg ikke har skulle bruge flere timer i køkkenet.

Den anden uge af forløbet blev Jan indlagt og børnene var ikke hjemme, så jeg sad alene med mad til 4 personer x 3dage. Derfor valgte jeg at give noget af det væk. Synes det var fjollet at det skulle gå til spilde. Jeg valgte så at spise favoritten som var pulle beat burger (rødebede burger på dansk)selv.  og spiste den i 3 dage. Så jeg gik glip af Veggie Chili og rispapirs ruller, hvilket jeg ellers havde glædet mig til. Men burgeren med de tilhørende fritter var et oplagt valg for mig.

Alle ugerne har været gode og velsmagende og vi har prøvet nogle nye ting. Jeg synes klart det der fungerer bedst er retterne hvor der er et klart koncept som burger, chili, Gumbo eller noget i den stil. Fremfor de dage hvor der var eks. en stegt porre eller bagt jordskok i hovedrollen. Det er mest psykisk tror jeg, men allerede tanken om en vegetar karryret med tilbehør gør mig mere mæt og tilfreds end en bagt porre med tilbehør.

Jeg glædede mig fra første dag og ud af de 10 måltider jeg har spist (mangler stadig i dag og i morgen) er jeg kun blevet skuffet én gang, og det var ikke pga. dårlig kvalitet eller tilberedning men en smagssag. Jeg kan bare ikke lide jordskokker og der var bagte jordskokker på menuen i sidste uge. Heldigvis var der lækkert tilbehør så jeg gik ikke sulten seng.

Det bliver leveret i miljøvenlig indpakning og et par frosne liter kildevand til at holde det køligt – Mega smart.

Mange har spurgt mig om der var mad nok og om vi bliver mætte af det. Der ER mad nok. Vi fik til 4 personer og jeg vil fremadrettet kun bestille til to simpelthen fordi det er så sjældent vi alle sammen er hjemme på én gang og i den levering til 2 personer er der faktisk til 3.

Hvis du har fået lyst til at prøve kan du bestille din første levering lige her og hvis du indtaster rabatkoden foodjunkie25 så får du 25% rabat  – Velbekomme

 

 

 

marianne
Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *