24 timers faste - Er det sundt? - Travel Junkie

24 timers faste – Er det sundt?

Jeg har for første gang gennemført en 24 timers faste UDEN probleme. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige det var nemt. Jeg har før prøvet at faste, da jeg læste bogen 5:2 som kort fortalt handler om at du faster ( eller underspiser max 500 kcal ) i 2 dage om ugen. Men det der med at gå en hel dag uden mad faldt mig svært især fordi man jo skulle gå sulten i seng og for mig er 500kcal nærmst det samme som ingen mad. Jeg kunne ikke administrere det der med meget lidt mad. Jeg vil gerne være enten mæt eller sulten.
Jeg er så gammel, at jeg var barn da det lige var blevet ilde set at slå på sine børn, og den værste straf var derfor i min barndom, at blive sendt i seng uden aftensmad. Det har jeg prøvet et par gange og så taler vi ikke mere om det. Men at gå uden mad en hel dag og så sove en hel nat efterfølgende på tom mave virkede/virker meget uoverskueligt på mig. Så da jeg læste at man kunne opnå de samme fordele ved blot at faste i 24 timer – blev jeg motiveret til at prøve.

Fordele ved en 24 timers faste.

Udrensning
Nedbrydning af syge/døde celler
Mere energi
Bedre immunsystem
Bedre fordøjelse og ikke mindst pause til maskineriet
Livsforlængende
Sanserne bliver skarpere
Mindre afhængighed ( Jeg arbejder med min Cola Zero cravings)

PÅ længere sigt vægttab – men vægttab skal ikke være formålet med en faste da der findes andre mere behagelige måder at tabe sig på MEN de ovennævnte fordel er klart behjælpelige i en vægttabsperiode.

Jeg er mest sulten midt på dagen, om aftenen spiser jeg mest pga. hyggen og retterne. Morgenmaden er ikke vigtig for mig, men jeg spiser den alligevel da det forhindrer mig i at overspise til frokost, hvor jeg virkelig er sulten. Derfor tænkte jeg at det bedste for mig var at faste fra frokost til frokost. Det viste sig at holde stik ift. at holde sulten fra døren. Men i forhold til ikke at deltage i aftensmåltidet sammen med familien som for en gangs skyld alle var samlet ( det sker meget sjældent efterhånden), ja så var det ikke det bedste. Her ville det mest hensigtsmæssige være at faste fra aften til aften. Morgen til morgen tror jeg ikke kommer til at ske. Jeg vil prøve at gøre det 2 gange om ugen for at se om jeg synes jeg opnår nogle af de ovennævnte fordele. Jeg tror også der er noget psykisk i det for mig. Det der med at finde ud af hvornår jeg er sulten for alvor og for sjov. Jeg spiser generelt meget sundt men tænker at jeg sagtens kunne undvære de ca 19% mindre mad jeg spiser på en uge hvis jeg faster 2 x 24 timer. Det er jo reelt set kun 4 måltider man skal undvære. Tænk hvis man kan opnå så meget ved så lidt. Vi får se!

Du vil sikkert også gerne høre om de ikke så fede ting. Well jeg oplevede det ikke men jeg har læst mig til følgende:
Utilpashed, svimmelhed, kvalme og hovedpine.
Dårlig ånde og kropslugt.
Træthed og følelsesmæssige udsving.
Sult

Det eneste jeg kan nikke genkendende til er det med sulten, men det er ikke farligt at være sulten og nok sundt at mærke forskel på rigtig sult og lækker sult. Jeg tænker dog at ved en længere faste en 24 timer kunne oenstående gøre sig gældende de første gange.

Har du prøvet at faste vil jeg gerne høre din mening i kommentarfeltet.

 

 

marianne
Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *