Det går efter planen - Travel Junkie

Det går efter planen

Det er godt nok vildt at tænke på at det er over 5 måneder siden jeg har været på farten. Jeg tror faktisk næsten at selv dengang jeg IKKE havde Travel Junkie har der ikke været så lang en periode uden en lille rejse.

Jeg glæder mig til jeg kan rejse igen, og ikke mindst til Jan også kan rejse med, og vi taler meget om hvor næste tur sammen skal gå hen. Problemet er bare at vi ikke ved hvornår det kan blive så det er svært at planlægge – ellers havde det været booket på nuværende tidspunkt. Men drømme kan man altid og det gør jeg lige nu… om Mexico, Maldiverne, Miami og selvfølgelig yndlings Mallorca. suk. Men vores tid skal nok komme, og her på dag 10 efter transplantationen og alt endnu går efter planen føler jeg mig forhåbningsfuld. Det er noget med at det faktisk først er 2-3 uger efter sådan en transplantation at donorcellerne begynder at finde ud på plads og man måler så fremadrettet ud fra en blodprøve hvor man adskiller de 2 forskellige dna typer for at se hvornår donor dna tager over. Meget forenklet forklaring men altså det er sådan at jeg forstår det. Så vi venter stadigvæk i spænding og håber at komme igennem uden de store problemer.

Det er nu lidt specielt sådan et hospitalsliv. Det kan jer der har haft længere indlæggelser eller er pårørende sikkert give mig ret i. Man får rutiner og det er de samme mennesker man ser og følger. er der hver eneste dag også i weekenden hvor der er stille og roligt.  I dag var der en der havde fødselsdag som hun måtte fejre inde i patientrummet. Hun er fra Jylland og bor på patienthotellet – tror det var hendes datter der var på besøg. Jeg sidder her og fortryder at vi ikke sang for hende.

Jeg er virkelig glad for at vi bor så tæt på og kan være på Rigshospitalet på 8 minutter med moderat trafik (jo jo jeg tester). På trods af søde sygeplejersker, gode læger osv er det sgu et lidt tungt sted at være.

Det der er værst ved at være alene om pligterne har faktisk været kulden. Hold nu k*** hvor har det været koldt at gå med hunden 4 gange om dagen, og købe ind osv. og jeg har tabt/glemt ikke mindre end 2 par vanter de sidste par uger.
På plussiden skal det nævnes at jeg endelig har lært at lave en baglæns parallelparkering for Jan har siddet på passagersædet og guidet mig, og jeg får gået ca. 15000 skridt om dagen. Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

marianne
Related Posts

Discussion about this post

  1. Nevenca siger:

    Hvor er det dog vildt, fascinerende, mystisk og helt fantastisk at man kan gå ind og opererer på den måde… Med din støtte, positivitet og HELT SÆRLIGE EVNE til at favne Jans sygdom og hvad der til hører, samt livet generelt, skal det og må det kun gå godt… X fingre for Jan OG håber at i snart kan komme afsted – Mexico lyder skøøøønt, et af de lande, jeg aldrig har ville hjem fra igen….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *