Er du et godt menneske? - Travel Junkie

Er du et godt menneske?

Jeg hører tit folk bruge vendingen. Han/hun er ( eller var) et godt menneske. Jeg tror ikke på det som et koncept på den måde. Jeg tror vi besidder alle facetter, og dem vi vælger at vande og dyrke, de gror. Jeg taler ikke om psykisk syge onde mennesker der pga. en kemisk reaktion i hjernen slår klik. Jeg taler om dig og mig, naboen og alle vores facetter.

Verden er fuld af ondskab, kaos og urimeligheder.  Tænk bare på hvordan vi behandler vores dyr. Fødevareindustrien er et glimrende eksempel på hvordan vi bare nogen gange gør noget, uden at tænke på konsekvensen og uden egentligt bevidst at ville være onde.

Vi er vores handlinger, og ikke vores tanker heldigvis. For man kan sagtens tænke grimme mørke tanker uden at handle på dem, og gør det os til onde mennesker?

Det vi dyrker det vokser. Være sig kærlighed, jalousi, had eller vrede og summen af det, bliver jo udadtil det menneske vi er.
Nu skal jeg ikke beskylde hverken Mother Theresa eller Dalai Lama for noget, men mon ikke de inde i sig selv engang imellem har tænkt en dyster tanke eller 5. Det tager jo ikke værdien fra alle de gode ting de gør.

Før Dalai Lama kom op med ”Let not the behavior of others detroy your inner peace” eller  Choose to be optimistic, it feels better , kan det godt være han lige har talt til 10 eller 10.000.

 

Det er så let at blive opslugt af drama, for det nærer nogle af de følelser vi alle instinktivt går med, og jeg kan ikke sige mig fri for selv at have deltaget i den slags. Det stopper først den dag man kommer til konklusionen at man bare ikke gider det mere, og at det ALDRIG  fører noget godt med sig.

Jeg har nævnt før at jeg gik til coaching over forår og sommer), og en af de ting jeg lærte var at en dårlig følelse i kroppen ( nu handlede det meget om vrede, jalousi og at bære nag) stadig er din følelse. Du kan ikke skubbe den over på nogen andre, eller gøre noget der får andre til at føle på samme måde. Selvom det er jo det man ønsker. Man ønsker gengæld, og at dem der har såret en skal føle samme smerte de har påført. Det giver jo ingen mening, at man får det sådan – ikke desto mindre tror jeg vi alle kender følelsen. Det der hjalp mig til at forstå det sådan rigtigt, var ordsproget
” Holding a grudge is like drinking poison and waiting for the other person to die”.
Helt fjollet, men det er jo det man gør. Man går og skumler, skærer tænder og bruger al sin energi på at håbe på at dét får andre mennesker til at få det dårligt. Sandheden er sikkert bare at de er videre med deres liv, aldrig skænker dig ( eller situationen ) en tanke, og du  går rundt  med ” en sten i skoen” du egentligt bare skal tage ud og smide væk. Gør det – smid den. Nogen gange vil det stadig føles som om den er der, men husk at hvis du har smidt den væk er det kun fantomsmerter.

Folk spørger mig ofte hvordan det kan være med alt det Jan og jeg var igennem i foråret, hans sygdom om alt det vi skal igennem nu stadig er glad og positiv. Det er meget simpelt. Jeg har smidt stenen ud af skoen og det er svært – mega svært, og når den stadig kan mærkes, og det kan den indimellem, så smider jeg skoene og går på bare tæer.

Jeg har i mange tilfælde brugt al for lang tid på at vente på at nogen skulle komme og fjerne stenen for mig, især hvis jeg synes at de havde placeret den der. Og selvom det synes rimeligt så er det bare ikke sådan verden fungerer. Jeg blev fanget af Will Smiths lille video den anden dag, hvor han siger det så fint

 

Så for at komme tilbage til mit spørgsmål om du er et godt menneske, så tror jeg at den dag vi holder op med at give andre folk skylden for vores følelser og handlinger og tager ansvar, så bliver vi bedre mennesker. Det er altid svært at være et røvhul, hvis det står for egen regning. Lige så snart vi kan give vores forældre, kærester eller veninder skylden så er det straks nemmere.

Et lille tip hvis du er opslugt af en følelse som vrede, jalousi eller had:

Jeg kan huske ved min første session var jeg så ked af det og dyrkede følelsen og blev opslugt af den og havde svært ved at finde op igen. Kim ( min coach) spurgte mig om jeg ikke havde en sjov yndlingsserie, og jeg var sådan lidt … øh jo men hvad har det med sagen at gøre, og synes det var mega nederen at vi skulle sidde og tale om Sex and The City. Helt lavpraktisk forklarede han mig, at vores hjerner ikke har kapacitet til at rumme 2 modstriden følelser på samme tid. Dvs. at hvis vi ser noget sjovt og griner, så er det den følelse vi er i, og om det så bare er en halv time så kommer vi op af det hul vi har gravet for os selv og alt andet lige bliver vi i bedre humør. Det lyder banalt,men ikke desto mindre er det sandt og det bedste af det hele er at man kan gøre det igen og igen. Det virker hver gang. Du kan følge Kim på facebook her

 

 

 

 

 

 

marianne
Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *