Hvad er du rigtig god til? - Travel Junkie

Hvad er du rigtig god til?

Det er mega svært at svare på synes jeg. Lidt lige som når man til et jobinterview og skal svare på den der med stærke og svage sider. Jeg synes faktisk at det er så åndsvagt, at man selv skal sidde og pointere hvad man er dårlig til. Det er da det letteste i verden, men man gider da sjældent være ærlig omkring det. Forestil jer at man siger ” Jeg er rigtig dårlig til at arbejde i grupper for jeg er perfektionist og synes ikke andre kan levere det jeg forventer”.
Det er nemmere at vende til ” Jeg er virkelig god til at arbejde selvstændigt og gør meget ud af at kvalitets sikre mine ting”.
Og når man skal finde ud af hvad man er godt til tager man tit en lidt negativ ting og vender. Som “Jeg er god til at komme til at spise alt for meget mad” Nej du er bare dårlig til at begrænse dig. “Jeg er god til at shoppe- øh nej Du er bare dårlig til at passe på dine penge”. “Jeg er god til at give komplimenter” Hmm sikkert kun til andre ikke? Du glemmer sikkert dig selv.

At finde dét man er virkelig god til kan være svært….

Det starter jo allerede i barndommen med forældre og skolen. Hvilken undervisningsform har du fået, og hvad har dine forældre støttet. At du skulle være nogenlunde til det hele eller rigtig god til én ting? Nu tænker du måske, at du var en af dem der var rigtig god til alle fag. Det var du måske også, men var du samtidig rigtig stærk i en sport, og var du også den perfekte ven og fungerede godt socialt. Hvis du siger ja, så siger jeg  tillykke, men så skal du ikke læse videre for så vil du slet ikke kunne forstå hvad jeg taler om.

Jeg tror gerne mine forældre ville have at jeg skulle være ok til det hele, og da jeg var  rigtig god til dansk og engelsk, ville de gerne have at jeg brugte meget tid på matemati, tysk og den slags, for at give mig de bedste muligheder. Jeg har altid hadet tal og forholdt mig en smule kritisk til fakta og har alle dage inderst inde vide at jeg skulle arbejde medmennesker og eller kommunikation – bare ikke på tysk. Jeg havde en hemmelig drøm om at blive journalist, men turde ikke sige det til nogen eller forfølge det, da ingen i min familie eller mig selv havde troen på at det kunne jeg godt, og da jeg på det tidspunkt læste meget mere end jeg skrev så jeg det ikke som en mulighed. Jeg drømte også om at læse psykologi men mit gennemsnit var ikke højt nok og da jeg begyndte at samle point til kvote 2 via rejser og andet, tog livet en drejning og jeg blev ført i en anden retning. Jeg var ikke målrettet nok! I dag ville jeg ønske at jeg havde holdt fast især fordi det ligeså meget handlede om selvtilliden som evnerne, og jeg ville også ønske at jeg havde haft et bagland der havde støttet op omkring det. Store ambitioner og dårlig selvtillid er en dårlig kombination.

Hvorfor disse tanker nu?
Jeg kan ikke kun give mine personlige problemer skylden for at min virksomhed har været lidt skizofren og flyvsk i 2017. Det er også fordi jeg gerne vil det hele på den halve tid, og ender op med ikke at nå så meget. Og jeg har i et forsøg på at skære lidt ind til benet været nødt til at tænke over hvad jeg kan, er god til og virkelig gerne vil. Simplethen for at finde fokus og lukke alt støj ude. Med de udfordringer vi møder med Jans sygdom det næste stykke tid, tror jeg det er vigtigt at fokusere og ikke mindst bruge min tid rigtigt. Jeg spurgte den anden dag folk på min Instagram om de vidste, hvad de var virkelig gode til. 41% svarede ja. Jeg spurgte så igen dem der svarede ja hvad de var gode til kun få har svaret. På facebook var der også meget få svar. Så denne øvelse ER svær, men jeg har forsøg mig herunder at skrive det som jeg selv synes jeg er mere end almindeligt god til. Nu er opgaven bare at finde ud af hvordan jeg bruger de evner bedst i mit liv. Det er klart evner der knytter sig op af de bløde værdier, og der skal nok sidde en bankmand derude og tænke “hvordan vil leve af det”. Og så igen der er nok ingen bankmænd der læser denne blog.

 


Jeg er god til:

– at formulere mig, at udtrykke en stemning eller sindstilstand for mig selv eller andre. Jeg er god til at skrive taler, hvis jeg ikke var tonedøv kunne jeg sikkert være god til at skrive sange også (Mine veninders kærester har ingen ide om hvor mange kærligheds eller hads sms’er de har fået forfattet af mig).

– at arrangere middage, ferier og større events ( drømmer om at arrangere et bryllup og det behøver ikke nødvendigvis at være mit eget).
Holde overblikket og finde løsninger i pressede situationer. 

at huske ansigter, detaljer om folk, deres familier –  ja i det hele taget deres historie, og jeg kan tale med 99% af de mennesker jeg møder på min vej herhjemme eller på mine rejser.

Hvad er du god til?

Related Posts

2 Discussion to this post

  1. Lone Franck siger:

    Jeg er enig i, at du er god til at kommunikere og formidle dit budskab. Det du har på hjertet.

    Nu til hvad jeg er god til, så er det som jeg skrev til dig, at brodere, strikke og være positiv og optimistisk.

    Tusind tak for en dejlig alsidig blog.

  2. Nevenca siger:

    Ja det var et godt spørgsmål. Hjernen kom da lige på arbejde der, og hvor har du dog ret i at det er svært at svare på… Jeg er gennerelt et godt menneske (veninde, kollega, mor, eks kone og familie medlem) til tider krævende og ben hård men ligeså stor sindet og rumelig – Jeg er en rigtig god menneske kender og tager sjælden fejl af de indtryk jeg danner mig – Jeg er super dygtig til mit arbejde og er med til at give de børn jeg arbejder med et godt fundament – Jeg har brede skuldre og formår at rejse mig gang på gang når livet banker på, og lader mig mærke alle opturene og nedturene – sidst og ikke mindst giver jeg aldrig op…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *