Projekt 333 // Hvordan kommer jeg i gang? - Travel Junkie

Projekt 333 // Hvordan kommer jeg i gang?

UPDATE: DU KAN FØLGE PROJEKTET HER

Allerførst hvis du ikke aner hvad jeg taler om så skal du lige læse indlægget her.

Herefter….

TØM DIT KLÆDESKAB – Ja tak det hele.

Har du noget tøj lagt væk i en kommode eller et andet sted så find det frem også.

Placer det hele på sengen eller på gulvet eller hvor der er plads.

 

1 runde: Lav 4 bunker

Bunke 1 – favoritbunken:
Dette er tøj du elsker og bruger hele tiden. Dine yndlings jeans, favorit sweater osv.

Bunke 2 – Out of season:
Tøj der er ude af sæson. Lige nu er det de helt lette sommer gevanter der ryger

Bunke 3 – Måske bunken:
I denne bunke skal du lægge de ting du er i tvivl om. I min bunke lå der flere ting som jeg havde købt et nummer for lille med den der undskyldning at så kunne jeg da lige tabe 3 kg inden jeg skulle ha det på. Der er ikke plads til ” måske taber jeg 3 kg” tøj i 333 projektet.

Der er også tøj du elsker og synes er pænt men måske ikke rigtigt kan bruge sammen med det du ellers har.

Bunke 4 – Dur ikke bunken:
Her er alle de ting du ikke bruger der enten skal smides ud eller gives væk til velgørenhed. INGEN gider have din forvaskede H&M T-shirt (siger det bare).

Pak det tøj der ikke passer til sæsonen væk og smid tøjet fra bunke 4 ud eller pak en sæk til genbrugsbutikken. Men få det væk ud af soveværelset eller hvor du nu har dit klædeskab.

 

PAUSE – TAG EN SNACK

 

Runde 2: Find dit bedste tøj

Nu står du tilbage med 2 bunker. Favorit bunken og Måske bunken.T

Lav det til én samlet bunke, og tag lige et kig på hvert enkelt stykke igen.

Her kan det godt være du lige er nødt til at prøve noget af tøjet. Måske sidder skindnederdelen ikke helt som den plejer. Du kan godt bruge lidt tid her for nu bliver det tricky. ISÆR hvis du er en af dem der lægger en masse følelser i noget tøj pga. af at din moster Gyda engang blev gift i en nederdel magen til, eller at det var de jeans du havde på da du hentede din hund som hvalp i Vanløse.

Du kan hjælpe dig selv lidt på vej ved lige at tage hver enkelt stykke tøj op og spørge dig selv.
Ville jeg gå hen og købe den her ”skjorte” den dag i dag?
Har jeg haft det på i det sidste år
Vil jeg komme til at bruge det de næste 3 måneder.

Når du har prøvet, tænkt og måske grædt ( ja tænk engang det sker) så står du igen tilbage med 2 bunker. Den med det tøj du har sorteret fra og den med det du har udvalgt til at være i din garderobe lige nu. Pak bunken med det du har sorteret fra væk- HELT VÆK. Du kan se på det igen om 3 måneder.

Nu har du en bunke tilbage og det tøj lægger du ind i dit skab.
Du kan stoppe her selvom du ikke er nede på 33 items og stadig være mega stlt af dig selv. Du har stadigvæk ryddet godt og grundigt op i skabet, og du kan allerede her få et overblik over om der er noget du mangler. F. eks fandt jeg ud af at jeg mangler en sort blazer for at få nogle af mine outfits til at hænge sammen.

Hvordan du får et overblik over det resterende tøj afhænger lidt af hvor meget der er.

Jeg hang mine underdele og overdele separat, derefter kjoler og jumpsuits og herefter farvekoordinerede jeg. Nu er det jo sådan at jeg ikke er en spraglet pige, jeg går mest går i sort, marineblå og skal det være festligt så bordeaux – så her var det rimelig nemt for mig.

Hvis du er klar på Projekt 333 er det nu et spørgsmål om at finde det tøj der har flest funktioner, kan bruges på flest måder og passer sammen med resten.

Nu vælger du dine 33. Jeg valgte kun 30. Dvs. jeg har plads til 3 nye ting, fordi jeg ved denne gennemgang har fundet ud af nogle ting jeg helt sikkert mangler for at kunne kombinere mine 33 endnu bedre.
Man må godt købe nyt dette ikke sådan et genbrugsprojekt for mig, men nu er der rent faktisk en chance for at jeg får købt noget jeg har brug for fremfor noget der er smart og pænt i 33 sekunder – Fast Fashion er ikke for mig mere…. bum!

Træningstøj, nattøj, undertøj, lounge Wear og strømper er ikke med. De smykker du aldrig tager af ur, vielsesring osv. tæller heller ikke med.  

Den der med lounge Wear er lidt tricky for mig, for jeg har mange af sådan nogle sæt som jeg egentligt bruger både ude og hjemme. Men regler er her at hvis det er et sæt du bruger udenfor hjemmet tæller det med i de 33. En skrev at hun stadig gemmer sit Juicy Couture sæt, og lad præcis det være et eksempel på noget der ikke forlader hjemmet ;-).

Når man søger på Capsule Wardrobe eller roject 333 på enten Instagram, Google eller Youtube kommer der mange inspirerende profiler og også hjælp til hvordan du finder din Capsule Wardrobe. Jeg har bare valgt at følge projekt 333 ( af Courtney Carver )fordi jeg har lidt brug for nogle regler her i starten. Det afholder mig fra at lave impulskøb eller andet.

Jeg har oprettet gruppen her på facebook hvis nogen vil have hjælp eller dele erfaringer

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *