Jeg føler mig utilstrækkelig - Travel Junkie

Jeg føler mig utilstrækkelig

Nu gik det lige så godt ikke. I hvert fald efter planen, som jeg skrev sidste søndag. Og det gjorde det så også lige indtil mandag aften, hvor det overhovedet ikke gik efter planen mere. Jan blev indlagt og alle planer, intentioner brast.
De kompetente mennesker på Rigshospitalet fik ham hurtigt stabil, så nu er vi “back on track”, men hele sidste uge var noget rod, og jeg sidder her med 100 løse ender og en dum følelse af utilstrækkelighed. Jeg føler, at jeg har skulle være en masse steder og gøre en masse ting, men har kun gjort tingene 50%. Og det er egentligt ikke fordi jeg har haft travl. Jeg har bare været udmattet. Det var lige som om at da jeg vidste at Jan var i sikre hænder på Riget, kunne jeg slappe lidt af. Jeg har sovet sammenhængende om natten og jeg har også sovet om dagene, selvom jeg er gået i seng kl 21.00. Jeg har sgu bare været træt.

Jeg har skulle arbejde med bloggen, og jeg har været ude og spise 2 gange i denne uge, den ene gang til frokost og den anden gang til aften og især torsdag aften var “svær” for trods godt selvskab og en fantastisk menu i de skønneste omgivelser. Kunne jeg ikke slappe af og nyde det. Havde vildt dårlig samvittighed og var nervøs på samme tid. Så derfor holder jeg lige en pause med anmeldelserne ( som hvis du undrer dig over hvad det er for noget, er til min kommende Copenhagen Junkie app) den næste uges tid, indtil der er fuldstændig ro på situationen herhjemme og ikke gå og føle mig som en dårlig kæreste.

Vi har endelig fået vaskemaskine igen efter 4 uger uden, og min vasketøjskurv er bare gaven der bliver ved med at give længe endnu. Det hele sejler og der er vasketøj over alt, men stadig har ingen rene sokker 😉

Hunden kan også mærke at der er noget galt, og han går i panik hver gang jeg går hen til døren, fordi han ikke kan forstå hvorfor det kun er mig der er her og kommer og går. Han er også begyndt at vælte ting ned fra hylder og spise og gnave i det han kan finde. Gode råd modtages gerne.

Jeg ligner noget katten har slæbt med ind, make up er noget jeg har i en kasse, og jeg har flere gange luftet hunden i hjemmedragten.

Jeg har ikke fået ringet til dem jeg skulle, og givet en update på patienten.

Jeg er helt sikkert ikke den mest omsorgsfulde mor lige nu.

Jeg er 100% en røvdårlig veninde, for jeg har sagt nej til at hjælpe nogen et par gange denne uge – og det gør jeg ellers aldrig 🙁

Jeg har 152 ubesvarede mails.

Jeg har knækket en tand.

…. og sådan kunne jeg blive ved. Og inden du kalder mig overfladisk, så VED jeg jo godt at det eneste der er vigtigt er at Jan har det bedre,  og må bare acceptere at jeg ikke kan være flere steder på samme tid og at det er ok at sige fra ikke mindst overfor mig selv og mine egne ambitioner. Jeg vil gerne det hele, men det gør desværre at jeg ikke engang gør det halve.

marianne
Related Posts

Discussion about this post

  1. Line Baun Danielseb siger:

    Åh søde, seje Marianne

    Du er alt andet end utilstrækkelig. Du er bare er menneske som alle andre. Og du skal passe på sig selv, hvis ingen andre gør det.

    De kærligste tanker og knus din vej.

    Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *