Wilsons – et must try på Mallorca

Ja der går jo ikke mange uger imellem, at jeg skriver om min yndlings ø Mallorca, og jeg skylder jer, at fortælle om en ny danskejet restaurant lige midt i Palma. Nemlig Wilsons åbnet af danskeren Michael Wilson, der i foråret sammen med familien, tog skridtet og sprang ud i at åbne en fantastisk restaurant  i hjertet af Palma.

Location
Restauranten har en rigtig fin location. Pladsen hedder Plaza Frederic Chopin og er en lille hyggelig plads om bag den mere pulserende Paseo Del Born.
Det er både muligt at sidde ude og inde,  personligt foretrækker jeg at sidde udenfor lige så snart vejret tillader det, for så kan jeg kan samtidig kigge på mennesker. Men selvfølgelig er restauranten også smukt indrettet indenfor, og i de lidt koldere måneder kan man nye det stilsikre interiør mens man holder øje med hvad der sker i baren og i køkkenet.

Køkkenet
Det er skandinavien bragt til Mallorca og menuen er meget lækker og nyskabende. Men da jeg ikke er madskribent på dén måde, vil jeg nøjes med at beskrive stemniger og smage uden at gå i detaljer med hver enkelt ret. To ting jeg dog godt vil fremhæve er:

1. den skønneste appetizer – en æbleskive med  med fyld af den spanske pølse Sobradasa.

2. Det piskede smør man får til sit brød istedet for den almindelige smør eller den mere traditionelle spanske aioli.

Jeg er jo som udgangspunkt en bistropige, og er udover det meget glad for traditionelle spanske tapas, så jeg må indrømme at jeg var skeptisk over konceptet med sådan en moderne fortolkning af skandinavien med spanske råvarer. Men der er hjælp at hente, for med hver ret kommer der en fin forklaring, og hvis muligt fra selve køkkenchefen Jesper Steffensen, som ligesom Michael Wilson også er dansk. Så er man skeptisk som jeg, bliver man hurtigt mere “rolig” omkring retterne, og jeg må ærligt indrømme, at det var ikke alle de kombinationer af råvarer der stod på menuen, jeg ud fra første øjekast fandt helt naturlige.
Det ændrede sig dog ved første bid. For ikke nok med at maden er en fryd for øjet, det er den også for smagsløgene. Jeg ved ikke hvorfor jeg straks bliver mistænkelig når det ser for smukt ud, men mine tvivl blev gjort til skamme.

Jeg fik 4 retter den aften .. plus det løse og jeg undskylder på forhånd den lidt tvivlsomme kvalitet af de sidste 2 billeder men jeg startede med at spise da det stadig var lyst, og jeg var ikke færdig før solen var gået helt ned.


Det bedste

Jeg har noget med konsistenser, og det var det jeg synes var det allerbedste ved retterne. Den måde de føles på i munden … lækkert siger jeg bare. Virkelig mange teksturer og noget crunsh ( hvilket jeg elsker) i næsten alle retterne. På tallerkenen herover er det blæksprutte med chili, sellericreme og Macademia nødder – helt klart min favorit netop på grund af konsistenserne.
Og jeg skal da ikke afslutte dette skriv uden lige at tale om vinen som kommer fra vinproducenten Mandia Vell ( ligger lige mellem Mancor og Monte Cristo hvis man er interesseret i den slags steder). En lille Bodega der producerer rød, hvid og en rosé. Jeg drak den hvide. Den vågne læser vil genkende flaskerne på bordene, og se at de efterfølgende bliver brugt som vaser – Jeg er vild med det. En sidste ting jeg også var pjattet med var betjeningen. Søde, imødekommende og kompetente folk og meget opmærksomme på tomme glas – altid et plus i min bog.

P.S 
Et par dage inden dette besøg havde jeg en gruppe på 55 mennesker ( firmaevent) til middag på Wilsons. En uformel sharing menu med tilpassede vine. Den slags de sagtens håndtere her. Så skal du afholde et stort selskab så kontakt Michael Wilson – det fikser han. Og man kan sagtens sidde 55 mennesker udenfor.

Vil du læse mere om manden bag Wilsons kan du gøre det her

Se mine andre favoritsteder i min Palmaguide her

Marianne
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *