Travel Junkie´s Palma De Mallorca Guide - Travel Junkie

Travel Junkie´s Palma De Mallorca Guide

Palma De Mallorca har det hele. Det er en af mine favoritbyer, minder lidt om Barcelona men er bare mere overskuelig og cozy. Besøger jeg Mallorca i sommerferien er det sjældent, at jeg bor midt i Palma. Så drager jeg gerne 10-20 km til højre ad kysten til Cas Catala og Illetas. Men udenfor sæsonen i foråret og efteråret hvor der er omkring 25 grader, er Palma perfekt. Det er ikke for varmt at sidde ude og spise frokost eller få en drink, og der er stadig mulighed for en strandtur med varmt badevand.
Her får du en lille oversigt over nogle af de steder jeg foretrækker og anbefaler til andre.

 

Hoteller

Tres er min nye favorit hotel. Jeg har faktisk boet her 3 gange, og det er kun blevet bedre for hver gang. Hotellet er ejet af en nordmand og designet er meget skandinavisk. Udover de sædvanlige bartapas kan man også bestille en rejemad på hvidt brød og hotelrestauranten er super fin. Hoteller egner sig til kærestetur, venindetur og egentligt også corporate events. Og vigtigt: Sammelignet med andre steder (også dem jeg nævner herunder) er det virkelig value for money. Det er hånden på hjertet her, jeg synes man får det bedste hotel til en nogenlunde billig penge.

Læs mere om hotel Tres på deres egen hjemmeside her

Puro Hotel – Jeg har besøgt Puro i mange år og er stor fan er deres Beach Club koncept. Jeg må indrømme at denne gang skuffede de. Ideen med Urban living konceptet er stadig god men jeg synes de hviler lidt på Laurbærerne og det er blevet lidt slidt. Hvad der tæller på plussiden er stadig deres 2 Beach Clubs hvor der fra hotellet er shuffleservice flere gange om dagen.
Læs mere om Puro her

Jeg opdagede et par nye steder denne gang også I den Gamle bydel i Palma. Hotel Cort et autentisk elegant cityhotel og  det nyåbnede ( juni 17)  Saint Jaume. Har ikke boet på nogen af dem, men fik en fik rundvisning på begge og jeg skal helt sikkert prøve begge næste år.

I marts 2018 åbner Hotel Cappuccino, hvilket jeg glæder mig til. Jeg er vild med menukortet og hyggen på Cappuccino caféerne så jeg har store forventninger til det. Man kan allerede bare ved at se på bygningen fornemme at det bliver godt!

Vil du bare lidt udenfor Palma, kan jeg anbefale området omkring Illetas hvor jeg selv bor tit. Her bor jeg på Hotel Zhero når jeg vil ha sol, hygge og value for money. Jeg bor på Melia De Mar når jeg vil forkæles, have fred og ro og havudsigt – klart mit favorit hotel på øen lige nu.

Restauranter

Jeg er vild med Tapas og kan sagtens spise det hver dag. Elsker at sidde lidt længere tid over maden og dele og smage noget forskelligt. Man kan få et middagsselskab til at vare, uden at skullespise 3 store retter mad. Tapas og tasting menus er min ting fremfor suppe, steg og is konceptet, og det bærer mine restaurantvalg tydeligt præg af.

TAST – Min absolutte favorit tapas restaurant i Palma. Der findes flere udgaver af Tast,  men  vælgTast Union for det mere uformelle afslappede måltid og Tast Club for atmosfæren og serveringen. Det er traditionelle spanske tapas og bestil bord især på Tast Union det er superpopulært.
https://tast.com/

Wilson´s – Denne sommer stiftede jeg bekendtskab med en ny restaurant i Palma nemlig Wilson´s. Jeg kommer til at skrive meget mere om denne restaurant, men den skal klart med i min Palma guide som et must try. Det nordiske køkken har helt klart indtaget det spanske på en helt særlig måde her. Lad denne æbleskive med sobrasada ( en traditional spansk pølse) give en ide om konceptet.
https://www.wilsonsmallorca.com

Quina Creu – Den sidste Tapas restaurant jeg vil anbefale (der ar mange mage gode – jeg kunne skrive side op og ned) er også en favorit. Lidt hemmeligt placeret, meget lokal og meget spansk. Lige som jeg kan lide det. Traditionelle spanske tapas og også lidt større portioner.
https://quinacreu.com

Udover dette var jeg denne gang på opdagelse i den virkelig gamle bydel og satte mig sammen med de lokale på diverse små tapassteder. Jeg lavede lidt en tapas tour og tog en enkelt tapas (og et enkelt glas) forskellige steder og gik efter princippet jo mindre jo bedre og jo flere lokale jo bedre. Her vil jeg ikke guide dig men bare gå ned for enden af Passeig Des Born og i stedet for at dreje til højre eller venstre tag en af de små brostensbelagte veje op og se hvad du finder.

Restauranter udenfor Palma der virkelig er værd at køre efter alle højst 30 minutter i bil – Cap Rocat, Son Claret, Son Net som for øvrigt også alle er grand luxury hotels der er et besøg værd.

Shopping

Udover Zara og andre higs treet mærker byder palma også på små designer boutiques med fine ting. De små gader er spækket med delikatesseforretninger men det mest interessant er faktisk de mange interiør butikker med kæmpe udvalg i alle stilarter. Jeg har været i byen mange gange men er ikke engang tæt på at have været igennem.

Er du med på Birkenstock renden vil jeg anbefale dig at kigge ind hos butikken da det er ca. halv pris ift. herhjemme.

Strande – Beachclubs 

Puro Beach Palma – Denne beach club ligger 5 minutters kørsel I bil fra Palma. Er du til pool, musik og gode drinks er dette stedet. Beach Clubben er bygget ud på vandet og der er derfor ikke lækker sandstrand. Er du til sand skal du vælge Puro Beach Illetas. Maden, stemningen og musikken er rigtig god ( man kan også booke bord til middag hvis man ikke gider solen).


Puro Beach Illetas –
Her er der ingen pool men derimod det bedste vand i omegnen hvis du spørger mig. beachclubben er også her bygget ud på vandet MEN du kan lige gå rundt om hjørnet og kommer så til den offentlige strand med fint sand og restauranter, butikker osv.



Du kan booke plads og se flere billeder her

Og ja min favoritspise ER fiske tacos….

Andre aktiviteter
Ud over at se den store katedral i Palma som er meget imponerende er der masser af interessante bygninger i gadebilledet. I stedet for at kigge på butiksvinduer så prøv engang at kigge opad.

Er du til de aktive ting kan der med et klik på nettet arrangeres vinsmagning på en lokal vingård lige uden for Palma, Skattejagt i Palmas gader, eller Beach games på stranden. Storbyferie kan sagtens indeholde det hele.

marianne
Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *