YSB get away - Travel Junkie

YSB get away

I midt december tog min mor “Travel Junkie” og jeg et smut på Ystad Saltsjöbad. Jeg har set en masse billeder og hørt rigtig meget godt om det der Ysb, men nu var det endelig min tur til at opleve det. Jeg må være ærlig og sige at det virkelig levede op til forventningerne, det var de mest afslappende 24 timer, som jeg havde haft i lang tid.
Nu går jeg i 1.g og nogle vil mene at det ikke er hårdt, men når man kommer direkte fra folkeskolen og skal have en masse nye fag man aldrig har haft før og med en masse lektier, bliver det lidt hårdt. Jeg var blevet skoletræt og bare træt generelt.  Jeg er rigtig dårlig til at bruge min tid ordenligt, hvilket medførte at jeg lavede min ting i sidste øjeblik og ikke fik nok søvn ( kender du det?)Ystad hjalp mig!! Jeg er frisk og ikke træt længere.

 

Vi ankom sen eftermiddag, tjekkede ind og fik vores værelse. Vi fik værelse 323, som er en rigtig lækker suite med udsigt ud over havet. Farvet tapet og grønt badeværelse lyder måske ikke som det flotteste, men det var det. Efter vi havde taget de obligatoriske billeder af værelset, fik vi klemt os ned i en badekåbe og fik vandret ned til en sofa hvor vi fik en rejemad og noget at drikke.

Bagefter gik vi op mod den store sovesal, hvor hele rummet er fyldt med senge (man lå virkelig godt!) Der fik vi slappet af med en drink og jeg tog lige en lur på en times tid. Da jeg vågnede gik vi op på værelset og tog noget lidt mere festligt tøj på, så vi passede ned til restauranten. Til forret fik jeg en skaldyrs suppe, som minder meget om hummerbisque og til hovedret noget kød med kartoffelmos. Jeg er en pige der kan spise rigtig meget mad, men jeg gik meget mæt derfra. Efter maden hyggede vi os oppe på værelset og gik i seng nogle timer efter.

Næste morgen fik vi deres morgenbuffet, de har et kæmpe udvalg så der er noget for alle, især for sådan en som elsker mad og vil prøve det hele. Efter den lækre morgenmad gik vi en tur på stranden og kiggede os omkring, og jeg var som sædvanlig tvangsindlagt til at tage billeder af min mor…

 

Da vi havde tjekket ud satte vi vores bagage i et opbevaringsrum og gik derefter over til spaen, hvor vi hyggede i den gamle senge lounge og nød gløderne fra pejsen, her lå vi og snakkede og plejede os selv. Til sidst gik vi over til den udendørs jacuzzi hvor vi nød udsigten over havet og varmen fra vandet. Da vi var færdige med spaen smuttede vi hjem mod København.

Vi var afsted i cirka 24 timer og næste gang jeg skal afsted, må det gerne være lidt længere tid. Jeg nød virkelig at komme væk fra hverdagen og få noget kvalitetstid med min mor. Jeg vil klart anbefale Ystad Saltsjöbad til alle, da det er et sted hvor man kommer tættere på hinanden og slapper af på samme tid og det er herre insta-værdigt og det går sådan en som mig og Travel Junkie ret meget op i.

 

Knus fra Travel junkie jr. Og jeg håber vi ses på Ystad Saltsjöbad 😉

 

 

Du kan læse min mors indlæg om turen her

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Discussion about this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *